fredag den 7. oktober 2011

Velkommen til min blog

Velkommen til vores blog
Vores blog hedder der hvor kragerne vender,  hvis folk ikke ved hvor i Danmark det er, hvor kragerne vender, så er det en lille by, som hedder Høng, som ligger tæt på Slagelse, som ligger på Vestsjælland.
Den største grund til at jeg  valgte at gå på Høng Efterskole, var at den ikke var en idrætsefterskole, men at  man kunne vælge  så mange sports aktiviteter  enten som valgfag og linjefag.  Jeg blev optaget på skolen i midten af 8.klasse, da jeg fik brevet om at jeg var optaget, blev jeg OVERLYKKELIG! Jeg var virkelig så glad, og mine forældre var også glade på mine vegne. Så i midten af 8.klasse og frem til den 21.august hvor  vi skulle starte, glædede jeg mig så meget, snakkede næsten om efterskole hverdag, og til sidst blev  mine forældre trætte af at høre på det. Men det kan jeg også godt forstå at de blev.
Jeg var meget nervøs over :
·         Om jeg ville passe ind
·         Om jeg ville få nogle venner
·         Om jeg måske ville være udenfor fællesskabet når jeg startede

Men weekenden mellem den 19  - 21 August - 2011, var jeg meget nervøs for det hele, de sidste dage brugte jeg på at købe de ting som jeg manglede, være sammen med min rigtig gode veninde Mathilde. Jeg var meget sammen med hende inden jeg skulle starte, fordi alle mine andre skolekammerater fra folkeskolen var startet på deres gymnasiale uddannelser.  Det som var godt  ved at være sammen med  Mathilde var at hun også skulle starte på efterskole, så kunne jeg snakke med hende om mine bekymringer, og hun snakkede om hvordan hun havde  det med det hele om at starte på efterskole, når man har en kæreste.  Hun glædede sig meget til at starte, men hendes kæreste var lidt trist over det. Men hun sagde at hun ikke ville lade sig påvirke af hans humør, hun glædede sig bare til at starte.  Den efterskole som hun skulle begynde på hedder Tølløse - slots efter, den ligger her  i nærheden, så vi har aftalt at i en weekend skal jeg besøge hende og hun skal besøge mig. Så det ser jeg frem til.

 -  Om natten til den 21.august - 2011 kunne jeg næsten ikke sove, jeg var så spændt og samtidig rigtig meget nervøs for det hele.  Jeg startede med at stå op ved en 9 - tiden om morgenen, spiste morgenmad, men kunne ikke spise noget, så pakkede jeg lige det sidste, og så ved 11.30 tiden pakkede vi bilen og så tog vi af sted klokken 12.00. Det tog os cirka 1 time og 30 min at køre herop. Da vi ankom til efterskolen var der biler over det hele, mennesker over det hele, og tasker over det hele, det hele var meget overvældende. Men jeg fandt hvor jeg skulle bo, jeg skulle bo i E16 sammen med en pige der hedder Cola, da jeg mødte Cola var jeg meget spændt på at møde hende og se hvordan hun var, da jeg kom ind på værelset sagde jeg pænt hej til hende, og hun var rigtig sød. Den første uge jeg var her, havde vi forskellige prøver så de kunne placere os på de forskellige niveauer i de forskellige fag, vi havde også nogle aktiviteter  som vi skulle lave sammen.  Efter Bildsø - turen fik jeg en ny Roomie, hun hedder Fanta, og hun er rigtig sød. Men jeg snakker stadigvæk sammen med Cola,  selvom at vi ikke bor sammen mere, så det er helt PERFEKT!
-  Nu har jeg cirka gået på Høng efterskole i 8 uger, og indtil videre har jeg nydt at gå her, det der er det bedste ved at gå her, er at   med alt det sport som jeg har, har jeg fået lidt mere muskler og fastere baller :)

Men det gode er  også at jeg har fået nogle venner/veninder som jeg nyder at bruge min tid sammen med, vi kan grine sammen,  vi kan være seriøse sammen og selvfølgelig kan vi også diskuterer over de mest latterligste ting, men en ting er jeg sikker på og det er at mit ophold på Høng - Efterskole bliver en oplevelse for livet.
Så det var så et lille indblik i mit liv før jeg startede på efterskole og så til nu.
PS: Hvis folk vil se hvad der mere sker på Høng Efterskole kan man lige smutte en tur forbi og besøge vores hjemmeside : http://www.hoengefterskole.dk/ 
See Ya Later Alligator :) // Henrik Svend Åge Bitch


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar