For vindere eller tabere?

Medaljer, hvad er dog tanken bag dem? De har et underligt navn, er svære at spise og er indirekte med i Otto er et næsehorn, så der må enten være noget specielt ved dem, eller også bare en skør opfinder. Og alligevel smager de himmelsk, de kager med det underlige navn.

 Medaljer er en udmærkelse der bliver givet som bevis for en ekstra ordinær indsats enten i sportsverdenen, hæren, eller bare i al almindelighed, så hvorfor er det egentlig at man har valgt at kalde en kage for en medalje? Man kunne vel have kaldt den alt muligt andet? Men når det nu er en del af navnet, at det er noget man for får en god indsats, så er det nok også det den er lavet som. Det kan være at den er lavet som en trøstepræmie, eller som en præmie ved en børnefødselsdag? En anden mulighed jeg tænker som værende sandsynlig er at den blev lavet som dessert til et borgerligt eller overklasse selskab, for at fejre et eller andet. Hvis man putter bånd på under en medalje, vil den faktisk ligne en rigtig medalje. Så selve udseendet i den passer til dens navn, det kan selvfølgelig være årsagen til navnet. Selvom det ville være en ret kedelig grund, uden nogen videre historie, så jeg vælger med urokkelig tro, at tro på at der er en eller anden grund til at man har kaldt dem medaljer. Det ville nu være blandt de mest fornuftige årsager jeg kan tænke mig frem til, at være grunden for kagens specielle navn.­­

 ”En taber, eller en vinder, kage, det er spørgsmålet” er en meget passende omskrivning af Shakespeares berømte citat fra hamlet, for er medaljen lavet som en kage til vindere, eller tabere? Tja det er der ikke rigtig et sikkert svar på, siden den kan være lavet som begge dele. Det ville jo være en dejlig trøste præmie at få, når man lige har tabt dm i 5km løb, den ville i hvert fald give mere nydelse i det øjeblik man fik den, frem for en metalplade om halsen som man ikke kan spise. En medalje vil nu også gøre det godt som en præmie, det ville blive en kæmpe succes ved fødselsdage, eller en fest for at fejre en stor præstation. Jeg tror egentlig lige meget på at det kan være en taber og en vinder kage. Men det vil være en større nydelse at få en kage når man har vundet, end når man har tabt, for hvad skal man alligevel med metalplader som præmie?    

For mig hænger medaljer uløseligt sammen med ”Otto er et næsehorn” som jeg så for en del år siden som musical. Det var der hvor læreren skulle købe noget jeg ikke kan huske i bageren, hvor lidt efter Tobber kommer ind og skal have tolv rugbrød som de ikke vil sælge ham. I musicalen sang bagerkonen, som var spillet af en mand, en sang om alle de kager de havde, ”Er de dagens helt, så køb dem en medalje” var hvad de sang om medaljer. De havde fået lavet sangen, så hvad de sang var i sammenhæng med kagens navn. Og det der med dagens helt er noget der bare er blevet siddende i mit hoved, det vil bare ikke ud.       

 Ingen onde intentioner om medaljer fra min side, jeg elsker medaljer, men de er ikke nemme at spise. De er en flødeskumskage med to lag mørdej, kagecreme, flødeskum, og muligvis jordbær og glasur. Med et enkelt lag mørdej ville man sagtens kunne spise den, uden at den gik i stykker. Men det er det endnu ikke lykkes for mig med en almindelig medalje. De knækker altid, og de før så flotte medaljer er gået i stykker, hvilket dog aldrig har påvirket smagen. Det må være et bevis på at det var borgerskabets eller adelens ide med medaljer. Ingen almindelige mennesker ville da lave en kage så svær at spise, at det ville være en kunst at spise dem så de ikke falder sammen. Kagerne er jo små kunstværker der handler om balance. Jeg har selv prøvet at lave medaljer, og det var ikke helt nemt. At få cremen til at ligge pænt samtidig med at mørdejen skal ligge vandret kræver sin kunstner, passer man ikke på bliver kagecremen smasket ud som en vandballon der har ramt sit mål, hvilket egentligt er ret klamt.  ­

 Noget andet der vel egentlig også er ulækkert ved medaljer, er hvor meget fedt, og sukker der er i dem. Bare i kagecremen må der være en halv dags fedt ration, og hvis der ikke er det allerede, så er der det helt sikkert når man også spiser flødeskummen og mørdejen hvor der er meget smør i dejen. Så den smukke kage er i virkeligheden en synder! Som smager rigtig godt… Det er desværre virkeligheden at alle de lækre kager hos bageren er nogle kæmpe store fedt/sukkerbomber som eksplodere i vores maver. Men det at spise dem engang imellem har nu heller aldrig gjort skade, for jeg synes livet er for kort til ikke nyde de små glæder. For alle elsker at spise kage, og alle normale mennesker gør det engang imellem, også selvom de er det helvede at spise pænt som medaljer er. Jeg tror faktisk at vi næsten er blevet for opsat på ikke at spise ”usundt”, vi snakker om det konstant og holder så meget øje med alt det vi putter i munden, at de hyggelige stunder med eftermiddagskage fuldstændig bliver ødelagt, eller at man slet vil lade folk prøve at opleve dem. Det synes jeg ikke vi kan være bekendt, for har alle ikke gode minder i forhold til kage? Det synes jeg ikke der noget der skal kunne ødelægge, heller ikke en kaloriebombe af en medalje.

 Medaljer har normalt ikke meget med kager at gøre men i dette tilfælde gør de, hvad grunden til de hedder sådan end må være. Der er mange underlige ting forbundet med dem som man kan tænke længe over uden at få et endegyldigt svar. Der bliver glædeligt sunget om dem i Otto er et næsehorn, og sundhedsfanatikere ville aldrig kunne drømme om at røre dem. Man kan endda finde på over hundrede mere eller mindre fornuftige grunde til deres navn. I det hele taget ret meget, taget i betragtning at det er en sagesløs kage, man kan spise på ti minutter, og så er den ude af historien. Der er en forbindelse til alt, selv sagesløse små medalje. 

En kort, en lang, en trekant eller en stang?

Jeg føler mig egentlig lidt pinlig ved at sige det, men hvad er en hindbærsnitte egentlig?
Jeg har aldrig smagt en hindbærsnitte, men jeg er fast besluttet på at finde ud af. Jeg læste engang et essay om hindbærsnitter, de blev beskrevet som noget, der var ” som sendt fra himlen”. 
Hvad forbinder jeg egentlig en hindbærsnitte med? Hvad er den for mig?

For mig er en hindbærsnitte en tør kiks med syltetøj (i hvert fald dem fra Kvickly) de findes i mange former, der er trekanter, firkanter, parallelogrammer eller rektangler og sikkert også mange andre mærkelige former. Fra min bager i Frederiksværk formår de dog at få alt til at se godt ud selv en hindbærsnitte.  Mange fortæller mig, at det er en fejl i opvæksten aldrig at have smagt en hindbærsnitte. Det er det vel egentlig også? Min familie og jeg har aldrig rigtig dyrket den gamle jyske tradition med kaffe og en god kage fra bageren.  Jeg tror, traditionen er noget, der hører sig fortiden til, vi har efterhånden ikke tid til at komme over til naboen med kage fra bageren, hvis de så bare serverer kaffe. Når jeg tænker på hindbærsnitter, forestiller jeg mig egentlig en jysk familie som sidder rundt om spisebordet med kaffe. De snakker om alt mellem himmel og jord med deres meget jyske dialekt. Når jeg tænker på kager generelt, tænker jeg på Jylland, jeg ved ikke hvorfor? De har ikke så travlt som os på Sjælland, de tager livet stille og roligt, og de giver sig altid tid til en lille kop kaffe og en hindbærsnitte med naboen. Jeg læste engang et essay af Søren Ryge, manden med piben, han havde skrevet om hans forhold til hindbærsnitter.
Han sagde om dem ” når de er bedst, er jeg vild med dem. Når de er dårlige, spiser jeg dem alligevel”. Han må virkelig være vild med hindbærsnitter, hvis han spiser selv de tørre kiks fra Kvickly. Pibemanden anbefalede også, hvor hindbærsnitterne var bedst, han nævnte Åbyhøj, hvis bager laver alle kager over gennemsnittet. Han har også lavet sig et så kaldt ”bager-hindbærsnitte-danmarkskort”, hvor han har skrevet ned hvilke byer, der er gode til at fremstille hindbærsnitter. Han skriver også om sine dårlige oplevelser med hindbærsnitter,”jeg har også oplevet en bager, der havde hældt kulørt, afskyeligt krymmel på glasuren, hvilket er en hån mod den ellers gode hindbærsnitte.” Han har vel egentlig ret? Vi mennesker har en tendens til altid at putte krymmel på noget, der ellers er perfekt og derved ødelægge det.  Vi burde lade vær med at ødelægge hindbærsnittens eller så fantastiske hvide glasur med farvet krymmel. I hans essay fortæller han også meget om, hvad han forbinder med hindbærsnitter, han fortæller om sin sønderjyske opvækst, hvor de fik kage i hvert fald en gang om uden. Så måske havde jeg ret i det med kaffe, kage og Jylland? 
Når jeg er hjemme ved min far i Esbjerg, og vi inviterer venner på kaffe, har de næsten altid kage med så der må være noget med jyder og kager. De må have et forhold til hinanden, som vi beboere fra djævleøen ikke kender til. Vi burde vel egentlig prøve at få nogle flere kagetraditioner, den eneste jeg sådan dyrker, det er den uundværlige lagkage, som altid er der til hver eneste fødselsdag.

Jeg husker alle de børnefødselsdage, jeg har været til, hvor kagerne har været proppet med krymmel og, hvad vi børn nu kunne find at putte på. Den bedste kage var altid den med mest sukker.
Jeg fortæller altid mig selv, at jeg ikke vil, eller skal spise et stykke, fordi man altid har sådan en bombet fornemmelse bagefter. Men af en eller anden grund ender jeg alligevel altid med en paptallerken, en plastikske i hånden, og et overdådigt stykke lagkage proppet med glimmer, krymmel og hvad, der nu ellers kommer på. Det er nærmest ubegrænset, hvad der kan kommes på lagkager nu til dags.  Lagkagen er for mig et tegn på Danmark, den søde kagebund med syltetøj og creme, hvis man er heldig.
Jeg kunne egentlig godt forestille mig, at smagen af den traditionelle lagkage og smagen af hindbærsnitter næsten ville være identisk? Det kan jeg jo faktisk ikke udtale mig om, da jeg ikke har smagt de berømte hindbærsnitter fra bageren.
Jeg tror, jeg vil købe mig en hindbærsnitte engang i den nærmeste fremtid, bare for at smage
”a taste of heaven” som mange beskriver det som. Jeg vil måske ikke tage helt til Åbyhøj, men hvis jeg en dag kommer forbi, vil jeg da helt sikkert lige stikke hovedet en af bagerdøren og købe mig en snitte med syltetøj og hvid glasur.
 // Ginger //

Vil i høre en tør vits? Knækbrød

Knækbrød, et moderne fænomen der lokker utallige mennesker verden over til at købe dette produkt. Hvorfor? fordi det er skide sundt og man taber sig vildt meget af det... Ej, jeg tror rettere det har noget at gøre med at knækbrød styrker køberens selvtillid, da tanken om at spise et stykke tørt fuldkorns knækbrød fra Wasa, gør hverdagen en del sundere og mere trendy. Jeg må indrømme at knækbrød aldrig rigtig har tiltalt mig. For mig er knækbrød ligesom at få lagt et dræn i munden, knækbrød suger jo ligesom en badesvamp! Selve ordet knæk-brød forstår jeg udmærket. Jeg har nemlig en fantastisk evne til at knække mit knækbrød hver gang jeg forsøger at lække et lag smører på, så' er min tålmodighed så godt som ved at være brugt op. Men jeg kan sagtens se logikken i at spise knækbrød. Det er billigt, har en lang udløbsdato og holder kroppen sund med diverse vitaminer og mineraler.

Forleden var jeg hos bageren hvor jeg bemærkede, at man kunne købe friskbagte knækbrød. Jeg stirrede kort på de tørre flager, men blev distraheret af en spandauer godt med creme i glasmontrerne ved siden af. Alt skal være så skide sundt, så derfor kunne jeg godt tillade mig at synde lidt, bare lige i denne ene gang. Den undskyldning bliver brugt lidt for ofte. Min personlige filosofi bygger på at det er sundt at leve sjovt, men det er ikke altid sjovt at leve sundt.

Vi alle kender "Wasa" - verdens største knækbrøds producent med utallige knækbrøds varianter. Jeg klikkede ind på Wasas hjemmeside hvor en uendelig liste med deres produkter poppede op. Jeg nærstuderede ingredienserne i nogle af de mange knækbrødsvarianter og nåede frem til at alle fuldkornsprodukterne stort set bestod af de samme ingredienser; 100% fuldkornsmel, gær, salt og diverse typer korn og frø. Forskellen på produkterne var formen. Jeg tror at valget af knækbrødet hos køberen bygger meget på det visuelle. Et stykke brie med en rød skive peberfrugt og et lille blad basilikum ude på pakken kan virkelig afgøre valget af knækbrød hos køberen, og for at det ikke skal være lyv, har det selvfølgelig sloganet: ''Du bliver hvad du spiser'', jeg spørg bare hvem vil være et tørt stykke svensk knækbrød? jeg vil jo bare være et menneske..

På deres hjemmeside giver de også forslag til topping på dit knækbrød. f.eks. anbefaler de til deres Multigrain udgave, der har fået tilført mere luft for en mere crispy oplevelse, hytteost med hakkede valnødder og friske blåbær eller granatæble. Det ser jo super lækkert ud, men jeg ved godt at det er det visuelle der tæller i underbevidstheden.

For at runde af på alt det her knækbrødshalløj, vil jeg gerne fastslå at jeg ikke mener, at det er åndssvagt at spise knækbrød, tværtimod. Jeg har bare aldrig haft den evne til at kværne det ene stykke knækbrød efter det andet. Dog syntes jeg at knækbrød i mange tilfælde kan være en smule opreklameret. Min holdning til knækbrød startede måske fra min tid på mit fritidshjem da jeg var en bitte knight. Jeg kan huske da vi skulle havde frokost kaldte en af pædagogerne monotomt ''Så er der krumme''. ''Krumme'' bestod af et stykke knækbrød og en skive agurk. Det var ikke lige noget man blev mæt af, så det var ikke lige her jeg hoppede op og ned af glæde, det var sgu virkelig krumme, i bogstavelig forstand.

//Lost gnom

Farverig, sjov og Cremet

Cremebollen er der ikke så mange der kender, det gjorte jeg heller ikke, før jeg slog det op på nettet.

En Cremebolle har i virkeligheden været en del af barndommen hos en masse mennesker uden at de vidste det. Cremebollen er nemlig nogle lunde det samme som en fastelavnsbolle. Og det bringer jo minder frem.

Barnlige minder

Kagen ”cremebolle” kender alle, måske ikke lige ud fra navnet, men i hvert fald når man ser den. Jeg var ikke selv helt sikker på hvad en cremebolle var, til at starte med, da jeg fik af vide jeg skulle skrive om det. Jeg søgte det på internettet og da billedet kom op udbrød jeg bare ”Nårhh!! Det er en Fastelavns bolle”. Der er ikke så mange der ved at en cremebollen også er det vi kalder en Fastelavnsbollen. Lige pludselig går det fra noget man ikke er helt sikker på hvad det er, til noget som mange kan forbinde med den glædelige tradition Fastelavn har været en del af manges barndom. Fastelavnsbollen kan ses som en slags association til barndommen. De fleste har prøvet at være ude at rasle, som barn. Når man så kommer hjem efter en lang dag, hvor man har gået rundt i et kostume fra dør til dør, og ens mor, eller far, så står med fastelavnsboller varme og klar til at blive spist, er en af de barndomsminder mange bære rundt på. Man var ligeglad med hvor usund den var.  

Glædelig usund

Fastelavnsbollen eller Cremebollen er en af de mest usunde kager overhovedet. En Cremebollen indeholder 17,1 gram fedt og 34,0 gram kulhydrater i en bolle på kun ca. hundrede gram eller mindre. Det er meget fedt og sukker i en så lille kage. Ens forældre vælger dog alligevel at så klar med dem, når man kommer hjem fra at rasle, lige meget hvor usunde de er. Jeg er opdraget med at være meget bevist om, hvad jeg spiser og at jeg spiser sundt, ligesom så mange i min generation. Så grunden til at forældrene, som der går så højt op i sund kost, server disse usunde cremeboller er vanens kraft. Det er simpelt hen fordi det er noget de har fået da de var børn, og fordi det er et godt minde for dem vil de gerne give deres gode minde videre til deres børn. Men når man bliver ældre vokser man fra fastelavnsbollen.     

Barnlig tradition

Når man bliver ældre føler man at fastelavnsbollen er barnlig og derfor lader man sig vokse fra den. Jeg kan selv bekræfte det, jeg kan huske, at da jeg var 12 år begyndte jeg at lade være med at rasle, og sammen med den tradition tabte jeg også traditionen med den fedtede fastelavnsbolle. Jeg ville gerne være mere voksen, så jeg fik den ide at det var noget barnligt pjat med cremebollen eller fastelavnsbollen. Det er sådan set lidt ærgerligt at man lader sig vokse fra fastelavnsbollen. Det er et godt minde om barndommen og hvad fastelavn betød for en da man var barn, så jeg synes egentligt man skal give sig selv lov til at spise en Cremebolle når det er fastelavn.    

Minderne om Cremebollen, som der er mange der bærer rundt på, om den usunde, men glædesfremkaldende bolle, bliver tit glemt eller smidt væk. Selv om den har været en del af de fleste barndom, glemmer de den og vokser fra den. Jeg synes at det er synd at glemme en så dejlig tradition, som har givet mange glæder i barndommen. Så tag og spis en Cremebolle til fastelavn og genoplev nogle af dine mider.

//Epic//

Store kerner giver tunge boller

Grovboller er noget af det bedste og mest smagfulde som man kan få, som er sundt på samme tid. I mit hoved associerer jeg grovboller med min mor, ture med familien, sommerdage, sundhed og selvfølgelig pålæg som der er så dejligt at putte på nogle af de grovboller der smager allerbedst.

”Jeg har bagt boller i dag. Nogle rigtig dejlige grovboller med masser af kerner i!” det har min mor altid sagt og jeg giver hende ret. Jeg har altid elsket de der boller, der har masser af fuldkorn i. Dem som min mor altid bager i stedet for at bage dem, hvor der er sukker i, bager hun de sunde, kornede dimser, som vi kalder for grovboller. Den sprøde salat, med enten kylling og bacon eller en dejlig spegepølse med agurk. På den ene side er der grovbollerne, hvor de er dejlig sunde og hvor man kan putte en masse sunde, dejlig smagfulde ting i den. På den anden side er der de almindelige kedelige grovboller hvor der ikke er noget overhovedet i den udover de korn, der er bagt ind i den. De dufter! Jeg synes at de dufter af en frisk dag, hvor jeg er sammen med familien og vennerne, typisk i en forlystelsespark af en art.

Altid når min mor, far, nogle af vores venner og jeg er i en forlystelsespark, har vi evindelig og altid nogle grovboller med pålæg med. Vi har altid selv noget med, vi køber aldrig ting i forlystelsesparkerne. Det er almindeligt for os – Nogle af vores venner der er jævnaldrene med mig – at, være oppe i Svend Svingarm i bonbon-land nogle gange i træk, og derefter komme ned på den faste jord igen og spise vores himmelske grovboller til frokost. På dagen vi skal til Bonbon-land, er der tit meget stress lige inden vi skal af sted, men hver gang, når vi er kørt, er vi bare glade for at vi er på vej og at vi skal have en sjov dag. Vi plejer som regel at være i Bonbon-land om sommeren, på en varm sommerdag.

Sommerdage, specielt varme er skønne. Skønne, når man er ude i solen og har det sjovt. Fantastiske når man enten er med familien eller vennerne eller måske endda begge dele. Til alle de familiesammenkomster jeg har været til, har der været sund og nærende mad som alligevel er utrolig lækkert. Det er fordi at en af mine onkler er kok. Det er også ham vi som regel holder jul hos. Der for vi: and og flæskesteg hvert evig eneste år. Men som noget af det mest underlige nogensinde får vi faktisk grovboller til maden. Det er selvfølgelig noget man kan vælge fra, men det er dejligt at have dem. Så føler man sig ikke ligeså fed efter at have spist aftensmad juleaften. At tage til stranden med noget at spise er en god ting.

Grovboller er naturligvis sunde og de smager herligt. Sundhed og god mad plejer ikke normalt at gå hånd i hånd, men det gør de heldigves her! Normalt er sund mad, noget hvor der næsten intet fedt er i og hvor der er masser af salat blandet ind i. Grovboller har sædvanligvis kerner i, men nogle gange har de også rosiner, havregryn og andre forskellige slags råvarer. Helt personligt, så er jeg ikke så glad for de grovboller hvor der er rosiner i.

Grovboller er sunde og friske, der som regel smager godt. De vækker altid gode minder hos mig, og får mig til at tænke på min mor og på de sommerdage jeg har tilbragt sammen med hende og min far og mine/vores venner.

//Pier Jawten

Et rundt stykke med sesam, tak

De kan fås som tørre møllehjul, de kan fås fulde af kerner fra Kohberg, de kan købes hos bageren, eller de kan være friske og hjemmebagte. En god gammel klassiker, rundstykket.

Hver søndag morgen når jeg står op, har min far hentet rundstykker til hele familien. Det er blevet en helt naturlig del af vores morgener derhjemme, og er derfor det første jeg kommer til at tænke på, når nogen siger ”rundstykker.” Vi er ligefrem på fornavn med vores lokale bager, hvilket jo er hyggeligt, men nok også har noget at gøre med, at jeg bor i en lille provinsby, helt derude hvor kragerne vender. Vores bager laver altså bare de bedste rundstykker, i mange forskellige størrelser og brødtyper, med hver især sit eget navn. Personligt synes jeg de lyse rundstykker er bedst.. de smager godt, lige meget hvilket pålæg man kommer på! Jeg kan bedst lide rundstykker med nutella, eller med smør og pålægschokolade. Eller med syltetøj, det kan også være godt. Man kan også købe rundstykker i sådan en frysepose, hvor man selv bare skal varme dem i ovnen, og så kan de spises. Dem har vi altid derhjemme, og hvis min far har været ude og cykle og ikke lige haft tid til at smutte ind til bageren på hjemturen, så er de også ganske udmærket.

Nogle gange når jeg skal spise morgenmad et fremmed sted, og vi også får rundstykker, så synes jeg, at de smager fuldstændig anderledes og forkert. Jeg ved ikke om det er vanen og hjemme-følelsens magt, men det er underligt at selv den mindste ting i hverdagen, kan føles forkert, bare fordi den er anderledes, end det man er vant til. Til gengæld har jeg altid været god til at vænne mig til og acceptere nye ting, så jeg ender altid med at kunne spise rundstykkerne med fornøjelse alligevel. Når vi er på HE i weekenderne, får vi også rundstykker til morgenmad. Der er rundstykkerne også anderledes end dem, jeg spiser derhjemme, men efter at jeg havde gået på skolen i bare to uger, havde jeg godt og vel vænnet mig til dem. Rundstykkerne på skolen er mere rug og sunde, og jeg synes faktisk de smager bedre, end de rundstykker jeg førhen har spist.

Der findes mange forskellige opskrifter på rundstykker, ligesom med alle andre former for bager-mad, og der er derfor ikke nogen korrekt måde, at bage dem på. Jeg vil sige at et rigtigt rundstykke skal have en hård yderkant, så det lige er lidt svær at bide over, og så skal det være varmt og blødt indeni, gerne så smørret smelter ovenpå det. Der kan være kerner eller sesam ovenpå, og det kan faktisk godt være med til, at forbedre rundstykket.

Der er meget at sige om rundstykker, men den eneste rigtige måde at opleve det på, er at svinge fødderne op på sofaen med en god avis, et glas juice og et lækkert rundstykke med dit helt personlige yndlingspålæg på.

//comesmons

Kransen der bliver ved og ved

En kransekage er uendelig! I hvert fald den typiske kransekage, der indeholder et vist antal ringe, hvor den nederste er størst, og den øverste er mindst. Det er som en vidunderlig drøm, der aldrig slutter. Men hvordan laver man den? Tager det lang tid? Hvordan bliver resultatet? Jeg ved, at duften og smagen af en nybagt kransekage er bare lækker! Men hvorfor smager den så godt? En kransekage er altid med til de lykkelige stunder såsom et bryllup eller en fødselsdag, men hvorfor dog?

Kransekager er med til at skabe lykkelige stunder! Hver gang jeg har set en kransekage, så har den været med til et eller andet godt. Jeg har både set kransekager til bryllupper, fødselsdage, konfirmationer, hos bageren, ja endda til en julefrokost! Jeg har ikke været med til det selv, men jeg ved, at det er meget normalt at spise kransekage til nytår også. Grunden til det er, at kransekage er en kage, der bare passer til alt! Den er især god, når man skal hylde et eller andet. Jeg synes, at en kransekage kan skabe lykke, fordi man bliver så glad, når man spiser den, det bliver jeg i hvert fald. Den kraftige smag af marcipan blandet med lidt glasur er perfekt, og gør mig altid så glad. Duften af en friskbagt kransekage er også skøn! Den er sød og lokkende. Det er ligesom, når man går ind til en bager. Duften af kager, boller, brød og jeg ved ikke hvad.

Skal man have fat på en kransekage, så køber man den som regel hos en bager. Det er den letteste og hurtigste løsning. Man kan også vælge, at lave en selv. Der er mange der tror, at det er besværligt og tager lang tid at lave, men sådan er det ikke nødvendigvis! Der er selvfølgelig mange opskrifter på kransekager, men der er en som jeg rigtig godt kan lide. Man skal bruge:

• 500 g ODENSE Bagemarcipan
• 250 g sukker
• 110 g æggehvider (ca. 3-4 stk. str. M)
• Evt. ODENSE Mørk Overtræk
• Evt. Flormelis til glasur
• Sprøjtepose med trekanttyl

Først skal man røre sukkeret og æggehviderne sammen, hvorefter det er en god ide at lade det trække i 30 – 60 min. så at sukkeret kan opløses. Efter det skal man blande sukker og æg godt sammen med marcipanen. Så skal man putte det i en sprøjtepose med trekanttyl, for så at sprøjte det ud i stænger på en bageplade. Så skal de ind i ovnen, hvor de skal bages ved omkring 220 grader til de bliver gyldent brune. Hvis man vil, kan man godt smelte overtrækket og dyppe enderne ned i, og efter kan man pynte med glasur og andet.
Den opskrift har jeg tit brugt, når jeg har lave kransekage, enten med veninderne eller med min mor.

Jeg kan huske dengang, jeg gik i folkeskolen, da plejede min mor altid, at give mig nogle små kransekager med i min madpakke på min fødselsdag. Det elskede jeg, og nogle gange fik jeg også kransekage når jeg holdt min fødselsdag. Min mor gad dog ikke købe en stor flot kransekage, så hun købte hellere flere små hos en bager, et par bakker med små kransekager i i en butik, eller bagte hun dem selv. Jeg var glad uanset hvad, bare der var kransekage. En kransekage er dog ikke den, der gør hele fødselsdagen god. Det bedste ved ens fødselsdag er, at man er sammen med alle sine venner på en gang og bare har det sjovt. Kransekagen er dog altid et lille plus på det hele.

Det er den dejlige smag af kransekagen, der gør en i godt humør. Når man tager en bid rammer man først den sprøde glasur efterfulgt af den lidt hårde yderside, hvorefter man når ind til den bløde og lækre marcipan. Jeg synes, at blandingen af disse tre ting skaber en meget god struktur og kombination. Kransekagen er god til næsten alle festligheder, og man kan drikke næsten alt til, måske ikke sodavand. Champagne og kransekage er en perfekt blanding! De går hånd i hånd!

Jeg kan konkludere, at kransekage er en hyldest kage. Den er perfekt til fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og nytår. En kransekage kan gøre en i godt humør, måske ikke når man er nede i den sorteste kælder, men den hjælper lidt på næsten alt! Kransekagen er meget let at lave og tager ikke så lang tid igen. Resultatet er vidunderligt! En kransekage er bedst når den er nybagt!

Quist.

når en kage udgiver sig for at være noget den ikke er!

Den første gulerodskage blev lavet i Texas af Viola Schlicting, der brugte en gammel gulerods- og nøddebrødsopskrift som udgangspunkt, dengang var det bare en kage, men nu har den fået en hel anden betydning.

Gulerodskage, er ikke en rigtig kage. Efter min mening sætter man ikke usunde, og sunde ting sammen, i så voldsom en grad. Det ville svare til (stadig i min verden) at man lavede påskeæg med salat i! eller at man satte Master fatman , ind i en nupo reklame. Der er ikke nogle sammen hæng mellem det, kage er en hygge/usund ting gulerødder, er en kedelig/sund ting. Og når man sætter dem sammen tror folk det er en sund kage, men det er det jo i virkeligheden ikke. Det minder mig om søpindsvinet, som nogle mennesker kalder for et dyr, men som jeg mener i virkeligheden er en sten med pikke.

Gulerodskage, er til de mennesker der ønsker at udstråle at de godt kan hygge sig, og spise noget lækkert, men som gør det på en ”sund” måde, for ikke at virke klamme. Jeg mener der er tre kategoriger indenfor kagespiser, der er gulerodskagespiserene, som ikke kan lade søde, og usunde ting være, men skjuler det bag en gulerodskage, hvor der måske er 400 kg sukker i, og en halv gulerod, men når de siger de har spist et stykke gulerodskage, virker det sundt og fornuftigt, en hvis de lige havde spist en kajkage. Det var en kategori, så er der den kategori jeg høre med under, nemlig, Rouladekategorien, som er os der æder usundende ting, og står ved det, og har enlig ikke noget problem med det, for roulade smager i hvert fald bedre end gulerodskage. Og sidste og populæreste kategori er, Chokoladekagekategorien, som er dem der spiser kage hvis det er der, og har affundet sig med at der bare ikke er mere kage, hvor jeg så ville gå i super Best og købe det.

Jeg har aldrig smagt gulerodskage før, og det har jeg ærligtalt ingen planer om at ændre på. Gulerodskage er og bliver aldrig nogle succes hos mig. Men det er også fint nok jeg har min roulade.   

//Panda

Softice er lækkert til…

En god brownie. Hvordan er den? Hvordan smager den? Hvordan ser den ud? Jeg smutter forbi bageren, og køber en lækker brownie, og skynder mig hjem og sætter mig i køkkenet og spiser den, sammen med en dejlig veninde. Det er virkelig dejligt.

Softice er en god blanding…

Med det samme jeg begynder at tænke på brownies, tænker jeg straks en meget blød ”halvfærdig” chokoladekage. Den smager fantastisk. Man kan spise den mens man sidder og drikker en kop kaffe, eller kakao. Man kan også bare spise den bare sådan, men noget af det bedste er hvis man har en brownie man lige har taget ud af ovnen, så den er helt varm, og så putte en masse softice enten på, eller ved siden af. Hver gang man tager en skefuld kage, tager man også softice med på skeen. Det er noget af det bedste jeg ved. Det der med at gå forbi Den Helt Rigtige Bager i Lyngby, hvor man kan dufte kager og brød på lang afstand. Stoppe udenfor og så se på alle de lækre kager, og så bliver man fristet til at gå derind, fordi man ser at der er tilbud på 2 brownies. Så køber man dem, smutter ud med den, og går hjem. Det er især hyggeligt hvis man er sammen med en veninde og sidde og snakke og spise kage. Det er noget jeg kombinerer med hygge.

Opskriften på hygge…

Hygge er virkelig dejligt. Da jeg var mindre elskede jeg at gå en lang tur i skoven med mine forældre, og min bror. Der gik vi en lang tur, da vi kom hjem lavede min mor kakao og boller. Man kunne jo udskifte bollerne med en lækker brownie, og en masse softice, så har du hyggen. Jeg synes a hygge kan være en masse, det er også hyggeligt at bare sidde sammen med sine forældre og snakke, og se en film. Det der med at være sammen med en veninde er også helt vildt fantastisk, se en film måske, eller bare sidde sammen og snakke. Men ja hvis der så lige kan komme en dejlig hjemmebagt brownie ind i billedet, ville det slet ikke gøre noget. Især ikke hvis man selv står og bager den, og får den helt frisk fra ovnen, det er virkelig hygge for mig!!! Man kunne også købe en masse paradis-is, det ville passe perfekt til, fordi det er lækker is. Men det skal også være en god brownie, der skal have den rigtige smag. En der er lavet godt.

En perfekt brownie…

Hvis man skal lave en brownie skal det være en rigtig god opskrift. Den skal også have den rette konsistens. De der brownies der er helt tørre, eller færdigbagt, er ikke en rigtig brownie, det er en normal chokoladekage. En god brownie vil jeg beskrive som en helt blød, næsten fugtig dej. En brownie, eller kager og brød i det hele taget, er bedst hjemmelavet. Det er også godt fra bageren, og okay fra supermarkedet, men det er bedst fra ovnen derhjemme. Men man sidder og skriver denne her, får man en stor trang til at købe en brownie. Men for det første har bageren ikke åbent, og det er der man kan få lækrest brownies, når man ikke kan lave dem selv. Så er det heller ikke så sundt med alt det kage, jeg elsker dog kager og slik. Men tilbage til pointen, det vigtigste er at få den helt rigtige konsistens på kagen.

Smagsoplevelsen med brownies…

Hvis man skal have en god brownie, som man for eksempel vil anbefale til andre, skal den være god. Den skal have den helt perfekte konsistens når man bider i den. Den skal have den der lidt sprøde top, men ikke for sprød. Der må gerne være en masse chokoladeglasur og chokoladestykker på. Så skal den være helt varm, og så skal der være et tyndt lag i bunden og toppen som er gennembagt, det andet skal næsten være råt, men ikke helt. Men det skal næsten være helt ligesom de der blødende chokoladekager. Der hvor den er gennembagt udenpå, og så når man skærer af den, eller stikker skeen, så skal der løbe helt varmt chokoladedej ud. Det er det bedste. Så er det en rigtig god brownie. Hvis den er tør, så er den slet ikke god. Så er det en helt normal chokoladekage, og det skal det ikke være. Den skal smelte når man får den ind i munden. Den skal være helt blød, velsmagende. Den skal være en god størrelse. Det skal ikke være et mega stort stykke, men heller ikke et lille ”nærigt” stykke. Det skal være ren chokolade. Der skal ikke være nødder i, så smager den ikke ligeså godt.

Min konklusion er at jeg rigtig godt kan lide brownies. Jeg kan også konkludere hvordan den rigtige konsistens på en brownie skal være, og hvordan den skal smage. Det er dejligt at en brownie nogle gange kan bringe så meget glæde med sig hvis den bare er god. Man kan virkelig hygge sig hvis man får en god brownie sammen med en veninde, eller sammen med familien. Jeg kan konkludere at en brownie skal være helt blød, og skal smelte i munden, og skal smage godt for at man vil anbefale den. 

Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade!

Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade!

   Fastelavnsboller. Hvad er fastelavnsboller egentlig? Og hvad betyder fastelavnsboller for os?  Når jeg tænker på fastelavnsboller, så tænker jeg på sjove tider og flødeskum. Overvæld af flødeskum. Misbrug af flødeskum. Alt for meget flødeskum. Personligt bryder jeg mig ikke forfærdeligt meget om flødeskum. Men fastelavnsboller med cream, det er det bedste i verden. Fastelavn er en dansk tradition. Noget vi gør her i Danmark. Det er noget af det jeg synes der gør Danmark smuk. Fastelavnsboller er lig sjov og ’klæd ud tøj’. Og sjov og ’klæd ud tøj’ er lig fastelavnsboller.

   Jeg husker den gang vi holdte fastelavn på HE som var det i går. Alle de glade ansigter over det hele, smilene folk og flotte kostumer. Kostumerne fik mig til at tænke på alle de forskellige venskaber jeg havde fået mig på efterskolen. For kostumerne var så forskellige. Lige så forskellige som personerne selv. Men hvorfor er det at vi klæder os ud denne dag? Jeg har aldrig forstået det. Det eneste jeg plejede at gå op i den dag, det var slikket i tønden og fastelavnsbollerne inde i ovnen. Den dejlige duft af nylavede fastelavnsboller der strømmede gennem hele huset, ligesom flæskestegen gør juleaften. Men fastelavn på HE var helt fantastisk, især fastelavnsbollerne til sidst på aftenen.

   I fastelavnsboller er der flødeskum. ALT for meget flødeskum. Al den overvæld af flødeskum giver mig kvalme. Flødeskum er heller ikke sundt for os, man tager på af det. Mælkeprodukter med ekstra fedt i, det er lige hvad flødeskum er. Eller lige hvad fløde er. Jeg synes det er en mærkelig ting at piske den dejlige fløde. Fløde skal drikkes rent eller hældes ud over jordbærerne om sommeren. Ikke piskes og laves om til flødeskum. Men fløden er heller ikke for smart at drikke, som jeg sagde før; man tager på af det. Men flødeskum er flødeskum. Flødeskum er til festlige lejligheder. Til kager, til varm kakao og de fleste tænker også, til fastelavnsboller. Men nej, jeg synes at der skal cream i fastelavnsboller. Det er måske ikke meget sundere, men det smager meget bedre.

   Oprindeligt var fastelavn faktisk optakten til den katolske faste. Det er en dansk tradition at holde fastelavn. Noget vi gør for at mindes de gamle dage. Men når vi holder fastelavn tænker vi ikke på den gang. Vi tænker ikke på at de brugte denne dag til æde sig fede så de, de næste fyrre dage kunne holde uden mad og drikke. Jeg synes at det er en smuk ting ved Danmark at vi holder denne dag, men jeg er dog også glad for at jeg ikke skal sulte fyrre dage efter. Det minder mig om den muslimske tro hvor de holder ’ramadanen’. Hvor de ikke spiser før det bliver mørkt og sulter sig selv hele dagen lang. Jeg synes det er noget værre pjat, og er helt vildt glad for at jeg ikke bliver tvunget til ikke at spise hele dagen. Jeg tror jeg ville gå hen og dø af det.

   Fastelavnsboller. En sjov kage, som alligevel har fået efternavnet; boller. En kage med flødeskum, som burde være cream. En kage som minder mig om en dag fyldt med minder og sjov. Selvom jeg ikke bryder mig om flødeskummen, så er det alligevel en del af kagen. Det at klæde sig ud gør også hele den dag meget sjovere. Vi er klædt ud, tøjet er en facade. Det er en dag hvor man kan gemme sig bag noget andet. Og lad os også blive ved med at spise de fastelavnsboller, selvom vi måske tager på af dem, selv om de måske ikke er alt for sunde. De hører med til den dag, de fuldender den.  

//Sarni

  

  

   

Donuts - At være eller ikke at være....kage?

Donuts. Donuts. Donuts. De kom snigende fra Amerika og indtog en plads på det danske kagebord. Eller rettere sagt, de indtog en plads bag montren i ”Seven-Eleven” hvorefter folk begyndte at se øjnene op for en fuldstændig misforstået idé til en kage. Politibetjentene i USA spiser dem konstant, så hvorfor skal vi ikke også spise dem? Fordi de er ulækre og ikke hører til i det danske samfund!

I starten var donuten bare noget man grinede af, blive grov ædt af Homer Simpson fra den amerikanske tv-serie ”the Simspsons”. Selvom jeg vidste, hvad en donut var, var det ikke noget som jeg betragtede som en del af det danske kagebord. Desværre, skete der en ændring. Donuten kom til Danmark. Første gang jeg så en donut i en dansk forretning var i en ”Seven-Eleven”-kiosk på min lokale tankstation. Den lå der bag glasmontren med sine iøjefaldende farver og krymmel. Selvfølgelig var det i ”Seven-Eleven” jeg så den. De har jo altid været først fremme når endnu en ny madvane skal importeres til Danmark fra USA. Donuten er jo bare USA's svar til krydderbollen? Det er vel bare endnu en amerikanisering til det danske samfund. Efter min mening langt fra den bedste. En skræmmende tanke har slået mig flere gange. Er Danmark ved at blive invaderet af USA’s uvaner? Det er skræmmende at en kage med så lidt kærlighed og bagtanke kan ende på det danske kagebord. Danmarks ihærdige stræben efter at blive amerikaniseret er måske denne gang gået for vidt. Samtidig tænker jeg, hvorfor blev donuten overhovedet så populær?

Så langt tilbage jeg kan huske, har politibetjenten altid spillet en vigtig rolle i amerikanske film. Enten var han den ”bad-ass” type som havde styr på tingene, og spiste donuts til kaffen, eller også var han den knapt så ”bad-ass” type, der bare spiste donuts dagen lang og drev den af i sin bil. Det er da let forståeligt, hvorfor jeg, og så mange andre, associerer til politibetjente, når jeg/de hører ordet donut. For at være ærlig ville jeg ikke blive overrasket, hvis alle amerikanske politibetjente spiste donuts. Hører det ikke bare med? Da jeg var lille syntes jeg nok amerikanske politibetjente var lidt sejere end jeg gør i dag. Deres uddannelse tager omkring tre måneder! Tre måneder med krav om fysik og lektielæsning. Derefter er der ingen krav til videreuddannelse eller fysisk aktivitet. Det er let overkommeligt. Det er måske derfor så mange politibetjente spiser donuts. De har fundet deres niche, hvor man tjener penge samtidig med, at man kan æde donuts og have autoritet. Som forbryder ville jeg umiddelbart ikke finde en overvægtig, utrænet politibetjent, der kommer løbende med svedet silende ned af sig pga. mangel på god kondi, særlig skrækindjagende. Med det sagt er der sikkert også mange politibetjente, som tager deres arbejde seriøst, men samtidig går donuts og amerikanske politibetjente bare så godt hånd i hånd, at man ikke kan lade være med at forbinde dem med hinanden. Hundredetusindekronespørgsmålet er så bare, hvorfor lige donuts?     

Første gang jeg tog en bid af en donut, var det ikke en overvældende smagsoplevelse. En fedtet, overdrevet svampet, glasurovertrukket klump, som skulle anses for værende en kage Men kan en donut overhovedet anses for værende en kage? Det er vel bare en bolle stegt i fedt, drysset med sukker for til sidst at blive overtrukket med tons af farverig glasur? Tænk lige over, hvor stor ligheden mellem en krydderbolle tilsat friture, sukker og glasur, og en donut er. Donuten var sikkert oprindeligt det mislykkede forsøg på at lave noget ulækkert og præfabrikeret om til en dejlig smagsoplevelse ved at tilsætte olie og sukker. Når jeg spiser en kage skal det føles som om kombinationen af gode, smagfulde ingredienser eksploderer i en smagsoplevelse, som går op i en højere enhed. Et vigtigt citat, som jeg har hørt mange gange, men aldrig fundet ud af, hvem det kommer fra er: ”Kager skal bages med kærlighed”. Personen der sagde dette havde ret. En kage skal have en oplevelse bundet til sig. Når jeg tænker danskhed, tænker jeg hygge, og når jeg tænker hygge, tænker jeg mad, kaffe og kage. Sidstnævnte er noget man skal værne om. Det danske kagebord. Hvis man kigger hen over det, er der ikke plads til donuten. Den passer simpelthen bare ikke ind. Donuten bør simpelthen ikke have en plads på det danske kagebord.

Man kan sige meget om donuts, men hvis man skal drage en konklusion, vil det nok være noget i stil med, at det egentlig ikke rigtigt kan betegnes for en kage, men måske bare et spild af kalorier. Hvis jeg absolut skulle spilde kalorier, ville jeg da langt hellere vælge en god flødekage frem for en friturebolle. Måske er donuten et forsøg på at fortælle os, at alt, som kommer fra USA ikke nødvendigvis er godt. At politibetjentene spiser dem ændrer ikke på det faktum, at donuts simpelthen smager dårligt. Donuten burde aldrig have været kommet til Danmark, for den passer overhovedet ikke ind. 

//Noomi

Romkuglen - en kage der ikke ”bare” er en kage

Romkuglen er en kage, der ikke kun går under navnet romkugle. Romkuglen eksisterer i mange forskellige lande såsom Australien, Canada, New Zealand, USA, Østrig, Ungarn, Tyskland og Tjekkiet, hvor de spises omkring juletid. Men det er ikke kun i udlandet at kagens navn varierer. Selv inde for landets grænser har kagen mange navne. Som man siger: ”kært barn har mange navne” og det har den kære romkuglen også. I Midtjylland og Østjylland går de under navnet "trøfler" eller "trøffelkugler" og i Nordjylland og på Mors bliver de kaldt "sputnik". I visse tilfælde finder man steder nord for Limfjorden hvor de går under navnet Krumseboller eller Romboller. Nogen undrer sig måske over, hvorfor romkuglen er så udbredt og til det kan jeg kun svare: Selvfølgelig er kagen så udbredt, den er fantastisk. Romkuglen er mere end bare en kage.

Ikke alene er romkuglen på top to over mine yndlingskager. Romkuglen er kun overgået af træstammen, fordi træstammen er en romkugle overtrukket marcipan og chokolade. Det der gør en romkulge til sådan en fantastisk kage er dens tyngde og dens utrolige, rummelige smag. De bedste romkugler, er dem der er på størrelse med en lille knytnæve, hvilket jeg synes er den bedste størrelse. Ikke for stor, ikke for lille, bare passende.

Men når man ikke har tid til at købe de rigtige romkugler fra bageren, må man jo nøjes med dem fra netto. I netto sælger de ni små romkugler til, så vidt jeg husker, 10 kr. Den slags pakke med de små romkugler, har jeg spist rigtig mange af. Ofte købte jeg en pakke på vej hjem fra skole. Denne handling måtte jeg stoppe, eftersom det var rigtig usundt for mig. Men også på grund af den forfærdelige følelse jeg fik, når min mor kom hjem og jeg måtte gemme romkuglerne under min seng eller sofaen, for at min mor ikke skulle finde ud af hvor meget kage jeg spiste. At spise meget slik og kage er en ting, men når man begynder at smugspise og gemme det væk, og når man er pinlig over at spise så meget kage, er en helt anden ting. Det er der man for alvor har fået et problem i sine spisevaner og skal tænke meget kraftig over, hvordan man lever sit liv. Men mine minder med de her små pakker med romkugler er ikke kun dårlige minder. Jeg har også mange gode minder med romkugler.

Som når min mor tog romkugler med hjem, når hun havde været ude og købe ind, på vej hjem fra arbejde. Når vi sad i sofaen og drak te og spiste romkugler, mens vi så en eller anden åndssvag sitcom eller så en optagelse af Viden Om. Jeg savner de tider. Det var altid bare mig og min mor, enten var min storebror ikke hjemme eller også gik han lige efter han havde spist sine tre romkugler. Min far var selvfølgelig aldrig hjemme på det tidspunkt, han er aldrig hjemme om eftermiddagen. Min far egner sig heller ikke rigtig til at være hjemme om eftermiddagen, han synes nemlig at ”de der sitcoms er noget værre lort” og at ”det er totalt åndssvagt at bruge sin tid på”.  Men mig og min mor nød det. Vi elskede at følge med i vores serier. Eller, det var mig der gjorde det, min mor elskede bare at sove til dem, men det gør hun til alt TV. Det var dog ikke hele tiden at min mor sov, vi sad også og snakkede sammen.

Men det der med at spise romkugler sammen om eftermiddagen gør vi ikke så meget mere. Det sluttede før jeg tog på efterskole. Vi så stadigvæk fjernsyn sammen om eftermiddagen og drak te, men det blev mere og mere sjældent at vi spiste romkugler. Det var nok fordi jeg blev ældre og min mor begyndte at tænke sundere, eller fordi hun begyndte at købe sukkerfrie bolsjer i stedet for. Jeg ved det ikke helt. Men en gang imellem køber hun stadigvæk romkugler til os når jeg er hjemme og det får mig til at tænke tilbage på de hyggelige tider vi havde sammen.

Når jeg tænker på romkuglerne fra netto eller bare hvilken som helst slags romkugler tænker jeg på at være sammen med min mor. Romkugler bringer både gode og dårlige minder om kagespisning frem i mig. Om det er hygge eller smugspisning, så betyder romkugler rigtig meget for mig. Men det er ikke kun derfor, at jeg elsker romkugler så meget, som jeg gør. Det er også på grund af det vi kan lære af romkuglen og det den er lavet af.

En af de ting kagen kan lære, eller fortælle os om man vil, er, at mangfoldighed er godt for os. Hvis vi ikke havde mange forskellige kager, ville romkuglen aldrig have eksisteret. Det synes jeg er noget man også burde tænke på i vores dagligdag. Hvis ikke vi er mange forskellige personer og mennesker, kan det være vi aldrig får skabt os vores egen ”romkugle”, vores egen fantastiske ting. Også i samfundet burde man tænke over det her: et produkt skabt af mange forskellige mennesker med mange forskellige erfaringer giver et bedre produkt, end et produkt skabt af ens tænkende individer.

Ud over det er romkuglen også et godt eksempel på når man bruger sine rester godt. Der er mange steder hvor vi burde genbruge vores rester til noget vi kan bruge. F.eks. hvis man har ris til overs fra dagen før, så kan man, i stedet for at smide dem ud, bruge dem til at lave stegte ris. Men det er ikke kun madrester. Vi burde genbruge så meget vi kan, fordi man kan få mange gode ting ud af genbrug, såsom romkugler. 

Romkuglen er derfor en kage der ikke bare er en kage. Den kan være en last eller en lykke, og den kan bruges til at samle mennesker. Romkuglen er bare en fantastisk kage. 

//Bodil

Franskbrødets minder!

Franskbrød er en af de ting, som får man til at tinge på min barndom. Det fik man om morgen til morgen med, og så skulle man vælge, hvad for noget pålæg man vil have oven på. Sådan er det stadig. Man kan selv bage det, eller man kan gå ned og købe et. Det vælge man selv, efter hvad man gider lave om morgen.

Hygge bagning:

Når jeg tænker på ordet franskbrød, så kommer jeg i tanke om mange ting. Hygge er en ad de ting, som kommer op i mit hoved. Da man var mindre, og man skulle bage med ens mor eller mormor. Man ville gerne hjælpe med til at hælde ingredienserne i en skål og røre det sammen, men det måtte ens mor gøre, fordi man ikke selv var stræk og høj nok.  Når dejen så var rørt, så skulle man vente, fordi den skulle hæve, og det føles altid som en evighed, selvom det kun var 30 min. Så kunne man så forme franskbrødet til den form, man selv gerne vil have, og derefter skulle den så ind i ovnen. Jeg synes altid, at dejen var så klistret, og at det var svært at formen den, fordi den fik nogle dej-pigge, fordi dejen klistrede til ens fingere. Franskbrødet kunne være det franskbrød, som man kender altså det hvide franskbrød eller et groft franskbrød. Det kan måske godt være, at det grove franskbrød er lidt sundere end det hvide franskbrød.

 Pålæg:

Vi plejer, at dække bord med tallerkener, gals til juice eller mælk, knive og det pålæg som vi gerne vil have på. Som regel er det pålæg, som jeg selv gerne vil have på mit franskbrød er nutella, smør, syltetøj, pålæg chokolade. Der er også andre, som godt kunne spise franskbrød med ost, spegepølse, leverpostej, skinkeost, rejseost, pikantost og bacon og æg til. Min favorit franskbrød morgenmad en søndag er helt klar en skive med smør og nutella og en skive med smør og sukker, og der må også gerne være et glas is te, kold kakao eller æblejuice.  

Forskellen:

Man kan jo også købe et franskbrød til morgenmad hos en bager eller på den nærmeste tank, hvis man ikke lige gider stå lidt tidligere op og lave et selv.  Der er nok ikke den helt store forskel på det franskbrød man køber på en tank eller bager, end det man laver derhjemme. Der er nok mere luft i det fra en tank, end det du selv laver, og man godt risikere at det brød, man køber er tørt, fordi det måske har stået fremme længe. Jeg synes selv, at det er lækkert med et helt nyt bagt brød, men du kan da også godt købe et godt stykke franskbrød på tanken eller hos en bager.

Konklusion:

Jeg har fundet ud af at jeg forbinder bagning med hygge og søndag morgen. Jeg synes at franskbrød er et lækkert styk brød som man komme mange forskellig slags pålæg på.

Jeg elsker franskbrød med smør, nutella og sukker.!

//The A//

Det perfekte findes..

.. i form af en cookie. Cookien er der ikke mange der ved noget om. Hverken hvilken farve den skal have for at være god, hvordan chokoladestykkerne skal være eller hvor den stammer fra!

Noget som nok overrasker de fleste er, at cookien ikke er en ny ”opfindelse”. Faktisk har den eksisteret i mange hundrede år.  Cookie-lignende hårde vafler har faktisk eksisteret så længe at bagning er dokumenteret. Oprindeligt var cookien en test for ovnen, hvor bageren ville tage et stykke af en kage og sætte den i ovnen for at afprøve temperaturen. Med oprindelse i det gamle Persien, spredte de sig som en løbeild gennem Europa. Ved det 14. århundrede, var de almindelige i alle niveauer i samfundet, i hele Europa, fra det kongelige køkken til gadesælgere. Overraskende for en som mig, der troede at det var et temmelig nyt påfund, som kom fra USA eller Storbritannien. Hver gang jeg hører ordet cookie, tænker jeg nemlig på USA. På chocolate chip cookie så store som en hånd, perfekt gyldenbrune som efter en ferie nede i solen og i varmen.

At være nede i varmen og solen, minder lidt som at være i en stor ovn. Man lægger på en solstol hele dagen lang, smurt ind i solcreme eller sololie og suger solen og varmen til sig. Hvem der bare kunne få den perfekte, gyldenbrune kulør. Jeg kan ikke blive brun, uanset hvor mange timer jeg end lægger og steger i solen. Uanset faktoren i min solcreme forbliver jeg bleg som en fiskemave. I stedet må jeg misunde alle de andre, som lader til nemt at kunne opnå en gyldenbrun hud. Men i mit stille sind stadig være glad for, at jeg er lysere. For selvom det er sundt med lidt sol, vil jeg nødig ende med at blive sort som kul. Eller for den sags skyld have samme farve som mørk chokolade.

Selv foretrækker jeg lys chokolade. Uanset hvor mange gange jeg læser, at det er usundt, og hvor mange gange jeg får hovedpine af det, så elsker jeg det! Da jeg var barn fik vi det til lys pålægschokolade om morgenen, tog et ekstra stykke når mor ikke kiggede. Smagen af det kan jeg stadig huske. Efterhånden er jeg dog konverteret til mørk chokolade. Dog ikke over 70 %. Alene tanken om det, giver mig lyst til at drikke mælk eller vand i spandevis. Smagen er så bitter og tør, at man skære ansigter. Men i kage eller andet bagværk smager det formidabelt!

Cookies burde, ifølge mig, behandles med stor respekt af bageren. De er et lille stykke af himlen. Eller hvad jeg forestiller mig kunne være det. De skal have den der perfekte solbrune, gyldne farve som havde den været en selv ved en af strandene ved Middelhavet. De skal være store, præcis som i USA – bigger is better! Og chokolade stykkerne i skal være mørke. Hverken for mørke eller for lyse, men lige tilpas. Sådan opnås den perfekte cookie.

//flotfyr32

En cremet og klistret fornøjelse!

Spandauerne er et fantastisk wienerbrød, vi elsker at indtage den, og glæder os generelt over den gode smag som bageren bringer os. Men er det i virkeligheden bare bake-off?

Indledning:

Faktisk er der ikke noget specielt over spandauer, det er wienerbrød med creme eller syltetøj.  Jeg køber min spandauer fra Tinas bageri. Jeg syntes at de smager godt fra Tinas bageri, især dem med creme i, syltetøjet er jeg ikke stor fan af, da jeg er bange for at, når jeg spiser dem,  falder syltetøjet ud og ned på mit tøj.

Mig og spandaueren igennem tykt og tyndt:

Når jeg spiser en spandauer, plejer jeg at spise den sammen med min mormor. Jeg spiser det sammen med hende fordi at jeg syntes at det er hyggeligt, når hun får kaffe og kage får jeg saftevand/sodavand og kage til. Jeg ved godt at hvis man spiser for mange spandauer kan man tage på af det. Men hvis man spiser det engang i mellem kan der ikke ske så meget, så jeg ved at hvis jeg spiser for mange eller ikke så mange af dem, vil spandauerne altid følge mig igennem tykt og tyndt.

Spandauere i butikkerne:

Når jeg en sjælden gang indtager en spandauer med creme i plejer jeg at købe det over hos Tinas bageri på Enighedsvej i Nykøbing Falster, der koster de nemlig omkring 10,50 kroner, hvor det sammenlignet med i København hvor det koster 2 kroner ekstra, og smager langt værre fordi at jeg vil gætte på at det er bakeoff.

 Døgneren! -  Samme koncept som 7 - eleven!

Døgneren er en kiosk som ligger i Eskilstrup, den sælger lige fra nybagt brød til bind. Døgneren ligge lige ved Eskilstrup station, i et gult hus, hvorpå der står - med store bogstaver - 'Døgneren'. Den er ejet af min mors fætter Jørn, han er en meget rar og impulsiv mand, med et stort had til spandaueren selv.

Da jeg er i familie med Jørn, sker det at jeg hjælper til i butikken. Men sidste somme blev jeg meget forarget over at selve døgneren i Eskilstrup er præcis det samme som en tilfældig sevenen-eleven i København. Det de har tilfælles er at de begge bruger bake-off, jeg kan sagtens se  at det er lettere og billigere på den måde end hvis man skulle bestille tingene hos en bager, men jeg syntes at det er det samme som at lyve for kunden, og som en passioneret spandauer spiser ser jeg ikke godt på det, da jeg ikke kan lide at blive løjet for, hvilket er lige hvad de gør.
 Problemet er at dette er det største af de to steder hvor man kan købe kager osv.  Så folk går til Døgneren og spar for at få det de så gerne vil have, de gider ikke at køre til Nykøbing eller Nørre Alslev, fordi der er for langt og folk er dovne, så de vælger tit de nemme løsninger, selvom at de inderst inde godt ved at de kan få den ægte vare i Nykøbing eller Nørre Alslev hos en bager.  

Konklusion:

Jeg har taget stilling til mit spørgsmål om bagerne selv bager deres spandauer eller om de køber bake-off. Da konkluderer jeg at jeg vil være den positive kunde og sige at bagerne selv bager deres spandauer. Min personlige mening om spandauer er at spandauer faktisk er det wienerbrød som jeg bedst kan lide! Man skal ikke spise dem med syltetøj i, fordi hvis man er klodset som jeg er og tit spilder mad på ens tøj er det ikke en god kombination.

- Håber at i fået lyst til at spise nogle spandauer enten med creme eller syltetøj!

 

- Hilsen // Svendågebitch

Lag på lag

Lag på lag

Indledning:

Lagkage er noget vi alle kender, det bliver brugt til fødselsdage, fester og måske bare af lyst engang i mellem. Man kan få mange forskellige former for lagkage. Man kan få bærlagkage, lagkage med rutebiler eller makroner, altså kager med et lidt anderledes fyld, end man er vand til og man kan også få bunde med af chokolade.

Fødselsdage:

Det har altid været et MUST at have lagkage til mine familiefødselsdage. Vi har altid haft både lagkage og bollekagemand, da vi var mindre nu har vi kun lagkage. Til min bedstes fødselsdag, får vi altid en helt vildt god lagkage, med solbærsyltetøj. Jeg elsker hende hjemmelavet lagkage!!! Jeg synes at der skal være flag i lagkagen, den skal være pyntet med glasur, flødeskum, lys og krymmel ellers er det ikke en rigtig lagkage. Jeg elsker personligt selv at lave lagkage. Det er så hyggeligt, jeg gør det for det meste min mor.

Frugtlagkager:

Der er mange former for frugtlagkager. Man kan bruge bananer, æbler, annanas osv. Men noget af det bedste er altså friske bær, frosne bær eller syltetøj, det er også noget af det der er mest brugt. Personligt kan jeg bedst lide friske bær det giver bare en god smag og især jordbær. Man kan også lave en frugtcreme eller frugtskum, det er bare frugt blandet med creme eller flødeskum., det smager bare så godt.

En god frugtlagkage for mig:

En lagkage med creme og forskellige skovbær som fx brombær, hindbær, jordbær og solbær. Der skal være glasur på toppen og flødeskum på siden. Der skal være krymmel og lidt bær på toppen og flag. Man kan også have flødeskum over det hele og nøjes kun med bær på toppen.

Mindre tiltalende:

Jeg har ladet mig høre at der er mange, der ikke bryder sig om banan i lagkage, fordi de synes at de bliver helt smattet og klistret. Jeg kan selv godt lide det, med ananas. Jeg kan til gengæld ikke finde på noget klammere end lagkage med abrikoser og figner. Jeg tror de fleste har en bestemt form for lagkage som de finder mindre tiltrækkende pga. dens konsistens og smag.

Konklusion:

Jeg elsker lagkage!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!