mandag den 16. april 2012

Den grønne frækkert!

Kender du ham den lille grønne satan der sidder og lurer i bagerens vindue? Med den lalleglade lyserøde smil?
Det gør jeg. Jeg taler naturligvis om den berømte kajkage.
Grøn, glad og med glasur-glimt i øjnene. En kage med charme!
Men også en kage med en meget underlig smag, ja kunstig. Ligesom frøen den er opkaldt efter, Kaj.
Kaj, fra Kaj og Andrea, ham der frømanden, men... Frø som kage? Kan det gå?
Altså man har hørt om at i Frankrig spiser de frølår, men frøkage? Folk må jo tro at vi er skøre i bolden oppe i Vikingeland.
Desuden har jeg aldrig kunne lide den falske smag af frø. Eller, jo da jeg var lille kunne jeg, men nu kan jeg spise maks. 2 skefulde og så er jeg ved at kaste op. Det er nok ikke tanken om forloren frø, men mere den kunstige smag af, kunstighed?

Det eneste minde jeg har med sådan en kage, har jeg glemt, men det er noget med min far, super.
Jeg tror aldrig jeg har set en kendt person spise en kajkage, og jeg tror ikke det kommer til at ske, medmindre det er et væddemål. På den anden side kunne det være rimelig geilet hvis Lady Gaga kommer ind på scenen i Parken med en kjole af kajkager, det ville jeg godt se! Det er entertainment!
Lad det være mine vise ord!

//Svend Gyldmark

Brunsviger

Brunsvigeren!
Brunsviger…!? Hvad er brunsviger? Hvordan smager brunsviger? 
Jeg ved det ikke…
Jeg ved det er brunt, snasket og har sukker på…
Det er utroligt, jeg har stået i bager og har aldrig smagt en brunsviger. Hver gang jeg kigger på det synes jeg det ser underligt ud. Jeg kan ikke finde ud af hvad det ligner. Det ser bare så snasket og slimet ud. Men jeg ved jo ikke hvordan det smager. Tænk hvis det smagte godt?? Så har man bare gået sådan mega længe og troet det smagte dårligt og så er det bare mega lækkert. Tænk hvis man aldrig havde smagt sin livret?
Når jeg tænker på brunsviger tænker jeg bare lort… det ligner lort og lugter a lort. Der er ingenting at skrive om brunsviger, det er en kage, det er det. Det er svært at skrive om, når man slet ikke kender noget til det. For mig er det bare en kage som lugter virkelig slemt. Hvem har egentlig fundet på brunsviger? Det er da bare den underligste form for kage. Hvor kommer den fra? Jeg ved det ikke… utroligt der er nogle der køber den. Første gang man ser den tænker man da ikke ”uhh… hvor ser den lækker ud! Den er jeg da nød til at prøve”. Jeg ville da bare undgå den. Men en eller anden dag bliver jeg jo nok nød til at smage den. Og selvom den så smagte godt ville den stadig se underlig og snasket ud. Det nederste på kagen ser bare mega tørt ud, og så kommer den der snasket top på.
Når jeg tænker på brunsviger kommer jeg altid til at tænke på lort. Sådan en rigtig svigende lort. Lige på grænsen til tyndskid. Rigtig slimet og snasket, dog stadig fast.

// Klokkeblomst <3

torsdag den 15. marts 2012

For vindere eller tabere?

Medaljer, hvad er dog tanken bag dem? De har et underligt navn, er svære at spise og er indirekte med i Otto er et næsehorn, så der må enten være noget specielt ved dem, eller også bare en skør opfinder. Og alligevel smager de himmelsk, de kager med det underlige navn.

 Medaljer er en udmærkelse der bliver givet som bevis for en ekstra ordinær indsats enten i sportsverdenen, hæren, eller bare i al almindelighed, så hvorfor er det egentlig at man har valgt at kalde en kage for en medalje? Man kunne vel have kaldt den alt muligt andet? Men når det nu er en del af navnet, at det er noget man for får en god indsats, så er det nok også det den er lavet som. Det kan være at den er lavet som en trøstepræmie, eller som en præmie ved en børnefødselsdag? En anden mulighed jeg tænker som værende sandsynlig er at den blev lavet som dessert til et borgerligt eller overklasse selskab, for at fejre et eller andet. Hvis man putter bånd på under en medalje, vil den faktisk ligne en rigtig medalje. Så selve udseendet i den passer til dens navn, det kan selvfølgelig være årsagen til navnet. Selvom det ville være en ret kedelig grund, uden nogen videre historie, så jeg vælger med urokkelig tro, at tro på at der er en eller anden grund til at man har kaldt dem medaljer. Det ville nu være blandt de mest fornuftige årsager jeg kan tænke mig frem til, at være grunden for kagens specielle navn.­­

 ”En taber, eller en vinder, kage, det er spørgsmålet” er en meget passende omskrivning af Shakespeares berømte citat fra hamlet, for er medaljen lavet som en kage til vindere, eller tabere? Tja det er der ikke rigtig et sikkert svar på, siden den kan være lavet som begge dele. Det ville jo være en dejlig trøste præmie at få, når man lige har tabt dm i 5km løb, den ville i hvert fald give mere nydelse i det øjeblik man fik den, frem for en metalplade om halsen som man ikke kan spise. En medalje vil nu også gøre det godt som en præmie, det ville blive en kæmpe succes ved fødselsdage, eller en fest for at fejre en stor præstation. Jeg tror egentlig lige meget på at det kan være en taber og en vinder kage. Men det vil være en større nydelse at få en kage når man har vundet, end når man har tabt, for hvad skal man alligevel med metalplader som præmie?    



For mig hænger medaljer uløseligt sammen med ”Otto er et næsehorn” som jeg så for en del år siden som musical. Det var der hvor læreren skulle købe noget jeg ikke kan huske i bageren, hvor lidt efter Tobber kommer ind og skal have tolv rugbrød som de ikke vil sælge ham. I musicalen sang bagerkonen, som var spillet af en mand, en sang om alle de kager de havde, ”Er de dagens helt, så køb dem en medalje” var hvad de sang om medaljer. De havde fået lavet sangen, så hvad de sang var i sammenhæng med kagens navn. Og det der med dagens helt er noget der bare er blevet siddende i mit hoved, det vil bare ikke ud.       

 Ingen onde intentioner om medaljer fra min side, jeg elsker medaljer, men de er ikke nemme at spise. De er en flødeskumskage med to lag mørdej, kagecreme, flødeskum, og muligvis jordbær og glasur. Med et enkelt lag mørdej ville man sagtens kunne spise den, uden at den gik i stykker. Men det er det endnu ikke lykkes for mig med en almindelig medalje. De knækker altid, og de før så flotte medaljer er gået i stykker, hvilket dog aldrig har påvirket smagen. Det må være et bevis på at det var borgerskabets eller adelens ide med medaljer. Ingen almindelige mennesker ville da lave en kage så svær at spise, at det ville være en kunst at spise dem så de ikke falder sammen. Kagerne er jo små kunstværker der handler om balance. Jeg har selv prøvet at lave medaljer, og det var ikke helt nemt. At få cremen til at ligge pænt samtidig med at mørdejen skal ligge vandret kræver sin kunstner, passer man ikke på bliver kagecremen smasket ud som en vandballon der har ramt sit mål, hvilket egentligt er ret klamt.  ­

 Noget andet der vel egentlig også er ulækkert ved medaljer, er hvor meget fedt, og sukker der er i dem. Bare i kagecremen må der være en halv dags fedt ration, og hvis der ikke er det allerede, så er der det helt sikkert når man også spiser flødeskummen og mørdejen hvor der er meget smør i dejen. Så den smukke kage er i virkeligheden en synder! Som smager rigtig godt… Det er desværre virkeligheden at alle de lækre kager hos bageren er nogle kæmpe store fedt/sukkerbomber som eksplodere i vores maver. Men det at spise dem engang imellem har nu heller aldrig gjort skade, for jeg synes livet er for kort til ikke nyde de små glæder. For alle elsker at spise kage, og alle normale mennesker gør det engang imellem, også selvom de er det helvede at spise pænt som medaljer er. Jeg tror faktisk at vi næsten er blevet for opsat på ikke at spise ”usundt”, vi snakker om det konstant og holder så meget øje med alt det vi putter i munden, at de hyggelige stunder med eftermiddagskage fuldstændig bliver ødelagt, eller at man slet vil lade folk prøve at opleve dem. Det synes jeg ikke vi kan være bekendt, for har alle ikke gode minder i forhold til kage? Det synes jeg ikke der noget der skal kunne ødelægge, heller ikke en kaloriebombe af en medalje.

 Medaljer har normalt ikke meget med kager at gøre men i dette tilfælde gør de, hvad grunden til de hedder sådan end må være. Der er mange underlige ting forbundet med dem som man kan tænke længe over uden at få et endegyldigt svar. Der bliver glædeligt sunget om dem i Otto er et næsehorn, og sundhedsfanatikere ville aldrig kunne drømme om at røre dem. Man kan endda finde på over hundrede mere eller mindre fornuftige grunde til deres navn. I det hele taget ret meget, taget i betragtning at det er en sagesløs kage, man kan spise på ti minutter, og så er den ude af historien. Der er en forbindelse til alt, selv sagesløse små medalje. 

søndag den 11. marts 2012

En kort, en lang, en trekant eller en stang?

Jeg føler mig egentlig lidt pinlig ved at sige det, men hvad er en hindbærsnitte egentlig?
Jeg har aldrig smagt en hindbærsnitte, men jeg er fast besluttet på at finde ud af. Jeg læste engang et essay om hindbærsnitter, de blev beskrevet som noget, der var ” som sendt fra himlen”. 
Hvad forbinder jeg egentlig en hindbærsnitte med? Hvad er den for mig?
For mig er en hindbærsnitte en tør kiks med syltetøj (i hvert fald dem fra Kvickly) de findes i mange former, der er trekanter, firkanter, parallelogrammer eller rektangler og sikkert også mange andre mærkelige former. Fra min bager i Frederiksværk formår de dog at få alt til at se godt ud selv en hindbærsnitte.  Mange fortæller mig, at det er en fejl i opvæksten aldrig at have smagt en hindbærsnitte. Det er det vel egentlig også? Min familie og jeg har aldrig rigtig dyrket den gamle jyske tradition med kaffe og en god kage fra bageren.  Jeg tror, traditionen er noget, der hører sig fortiden til, vi har efterhånden ikke tid til at komme over til naboen med kage fra bageren, hvis de så bare serverer kaffe. Når jeg tænker på hindbærsnitter, forestiller jeg mig egentlig en jysk familie som sidder rundt om spisebordet med kaffe. De snakker om alt mellem himmel og jord med deres meget jyske dialekt. Når jeg tænker på kager generelt, tænker jeg på Jylland, jeg ved ikke hvorfor? De har ikke så travlt som os på Sjælland, de tager livet stille og roligt, og de giver sig altid tid til en lille kop kaffe og en hindbærsnitte med naboen. Jeg læste engang et essay af Søren Ryge, manden med piben, han havde skrevet om hans forhold til hindbærsnitter.
Han sagde om dem ” når de er bedst, er jeg vild med dem. Når de er dårlige, spiser jeg dem alligevel”. Han må virkelig være vild med hindbærsnitter, hvis han spiser selv de tørre kiks fra Kvickly. Pibemanden anbefalede også, hvor hindbærsnitterne var bedst, han nævnte Åbyhøj, hvis bager laver alle kager over gennemsnittet. Han har også lavet sig et så kaldt ”bager-hindbærsnitte-danmarkskort”, hvor han har skrevet ned hvilke byer, der er gode til at fremstille hindbærsnitter. Han skriver også om sine dårlige oplevelser med hindbærsnitter,”jeg har også oplevet en bager, der havde hældt kulørt, afskyeligt krymmel på glasuren, hvilket er en hån mod den ellers gode hindbærsnitte.” Han har vel egentlig ret? Vi mennesker har en tendens til altid at putte krymmel på noget, der ellers er perfekt og derved ødelægge det.  Vi burde lade vær med at ødelægge hindbærsnittens eller så fantastiske hvide glasur med farvet krymmel. I hans essay fortæller han også meget om, hvad han forbinder med hindbærsnitter, han fortæller om sin sønderjyske opvækst, hvor de fik kage i hvert fald en gang om uden. Så måske havde jeg ret i det med kaffe, kage og Jylland? 
Når jeg er hjemme ved min far i Esbjerg, og vi inviterer venner på kaffe, har de næsten altid kage med så der må være noget med jyder og kager. De må have et forhold til hinanden, som vi beboere fra djævleøen ikke kender til. Vi burde vel egentlig prøve at få nogle flere kagetraditioner, den eneste jeg sådan dyrker, det er den uundværlige lagkage, som altid er der til hver eneste fødselsdag.
Jeg husker alle de børnefødselsdage, jeg har været til, hvor kagerne har været proppet med krymmel og, hvad vi børn nu kunne find at putte på. Den bedste kage var altid den med mest sukker.
Jeg fortæller altid mig selv, at jeg ikke vil, eller skal spise et stykke, fordi man altid har sådan en bombet fornemmelse bagefter. Men af en eller anden grund ender jeg alligevel altid med en paptallerken, en plastikske i hånden, og et overdådigt stykke lagkage proppet med glimmer, krymmel og hvad, der nu ellers kommer på. Det er nærmest ubegrænset, hvad der kan kommes på lagkager nu til dags.  Lagkagen er for mig et tegn på Danmark, den søde kagebund med syltetøj og creme, hvis man er heldig.
Jeg kunne egentlig godt forestille mig, at smagen af den traditionelle lagkage og smagen af hindbærsnitter næsten ville være identisk? Det kan jeg jo faktisk ikke udtale mig om, da jeg ikke har smagt de berømte hindbærsnitter fra bageren.
Jeg tror, jeg vil købe mig en hindbærsnitte engang i den nærmeste fremtid, bare for at smage
”a taste of heaven” som mange beskriver det som. Jeg vil måske ikke tage helt til Åbyhøj, men hvis jeg en dag kommer forbi, vil jeg da helt sikkert lige stikke hovedet en af bagerdøren og købe mig en snitte med syltetøj og hvid glasur.

 // Ginger //

lørdag den 10. marts 2012

Vil i høre en tør vits? Knækbrød

Knækbrød, et moderne fænomen der lokker utallige mennesker verden over til at købe dette produkt. Hvorfor? fordi det er skide sundt og man taber sig vildt meget af det... Ej, jeg tror rettere det har noget at gøre med at knækbrød styrker køberens selvtillid, da tanken om at spise et stykke tørt fuldkorns knækbrød fra Wasa, gør hverdagen en del sundere og mere trendy. Jeg må indrømme at knækbrød aldrig rigtig har tiltalt mig. For mig er knækbrød ligesom at få lagt et dræn i munden, knækbrød suger jo ligesom en badesvamp! Selve ordet knæk-brød forstår jeg udmærket. Jeg har nemlig en fantastisk evne til at knække mit knækbrød hver gang jeg forsøger at lække et lag smører på, så' er min tålmodighed så godt som ved at være brugt op. Men jeg kan sagtens se logikken i at spise knækbrød. Det er billigt, har en lang udløbsdato og holder kroppen sund med diverse vitaminer og mineraler.
Forleden var jeg hos bageren hvor jeg bemærkede, at man kunne købe friskbagte knækbrød. Jeg stirrede kort på de tørre flager, men blev distraheret af en spandauer godt med creme i glasmontrerne ved siden af. Alt skal være så skide sundt, så derfor kunne jeg godt tillade mig at synde lidt, bare lige i denne ene gang. Den undskyldning bliver brugt lidt for ofte. Min personlige filosofi bygger på at det er sundt at leve sjovt, men det er ikke altid sjovt at leve sundt.

Vi alle kender "Wasa" - verdens største knækbrøds producent med utallige knækbrøds varianter. Jeg klikkede ind på Wasas hjemmeside hvor en uendelig liste med deres produkter poppede op. Jeg nærstuderede ingredienserne i nogle af de mange knækbrødsvarianter og nåede frem til at alle fuldkornsprodukterne stort set bestod af de samme ingredienser; 100% fuldkornsmel, gær, salt og diverse typer korn og frø. Forskellen på produkterne var formen. Jeg tror at valget af knækbrødet hos køberen bygger meget på det visuelle. Et stykke brie med en rød skive peberfrugt og et lille blad basilikum ude på pakken kan virkelig afgøre valget af knækbrød hos køberen, og for at det ikke skal være lyv, har det selvfølgelig sloganet: ''Du bliver hvad du spiser'', jeg spørg bare hvem vil være et tørt stykke svensk knækbrød? jeg vil jo bare være et menneske..

På deres hjemmeside giver de også forslag til topping på dit knækbrød. f.eks. anbefaler de til deres Multigrain udgave, der har fået tilført mere luft for en mere crispy oplevelse, hytteost med hakkede valnødder og friske blåbær eller granatæble. Det ser jo super lækkert ud, men jeg ved godt at det er det visuelle der tæller i underbevidstheden.

For at runde af på alt det her knækbrødshalløj, vil jeg gerne fastslå at jeg ikke mener, at det er åndssvagt at spise knækbrød, tværtimod. Jeg har bare aldrig haft den evne til at kværne det ene stykke knækbrød efter det andet. Dog syntes jeg at knækbrød i mange tilfælde kan være en smule opreklameret. Min holdning til knækbrød startede måske fra min tid på mit fritidshjem da jeg var en bitte knight. Jeg kan huske da vi skulle havde frokost kaldte en af pædagogerne monotomt ''Så er der krumme''. ''Krumme'' bestod af et stykke knækbrød og en skive agurk. Det var ikke lige noget man blev mæt af, så det var ikke lige her jeg hoppede op og ned af glæde, det var sgu virkelig krumme, i bogstavelig forstand.

//Lost gnom

Farverig, sjov og Cremet

Cremebollen er der ikke så mange der kender, det gjorte jeg heller ikke, før jeg slog det op på nettet.
En Cremebolle har i virkeligheden været en del af barndommen hos en masse mennesker uden at de vidste det. Cremebollen er nemlig nogle lunde det samme som en fastelavnsbolle. Og det bringer jo minder frem.

Barnlige minder
Kagen ”cremebolle” kender alle, måske ikke lige ud fra navnet, men i hvert fald når man ser den. Jeg var ikke selv helt sikker på hvad en cremebolle var, til at starte med, da jeg fik af vide jeg skulle skrive om det. Jeg søgte det på internettet og da billedet kom op udbrød jeg bare ”Nårhh!! Det er en Fastelavns bolle”. Der er ikke så mange der ved at en cremebollen også er det vi kalder en Fastelavnsbollen. Lige pludselig går det fra noget man ikke er helt sikker på hvad det er, til noget som mange kan forbinde med den glædelige tradition Fastelavn har været en del af manges barndom. Fastelavnsbollen kan ses som en slags association til barndommen. De fleste har prøvet at være ude at rasle, som barn. Når man så kommer hjem efter en lang dag, hvor man har gået rundt i et kostume fra dør til dør, og ens mor, eller far, så står med fastelavnsboller varme og klar til at blive spist, er en af de barndomsminder mange bære rundt på. Man var ligeglad med hvor usund den var.  

Glædelig usund
Fastelavnsbollen eller Cremebollen er en af de mest usunde kager overhovedet. En Cremebollen indeholder 17,1 gram fedt og 34,0 gram kulhydrater i en bolle på kun ca. hundrede gram eller mindre. Det er meget fedt og sukker i en så lille kage. Ens forældre vælger dog alligevel at så klar med dem, når man kommer hjem fra at rasle, lige meget hvor usunde de er. Jeg er opdraget med at være meget bevist om, hvad jeg spiser og at jeg spiser sundt, ligesom så mange i min generation. Så grunden til at forældrene, som der går så højt op i sund kost, server disse usunde cremeboller er vanens kraft. Det er simpelt hen fordi det er noget de har fået da de var børn, og fordi det er et godt minde for dem vil de gerne give deres gode minde videre til deres børn. Men når man bliver ældre vokser man fra fastelavnsbollen.     

Barnlig tradition
Når man bliver ældre føler man at fastelavnsbollen er barnlig og derfor lader man sig vokse fra den. Jeg kan selv bekræfte det, jeg kan huske, at da jeg var 12 år begyndte jeg at lade være med at rasle, og sammen med den tradition tabte jeg også traditionen med den fedtede fastelavnsbolle. Jeg ville gerne være mere voksen, så jeg fik den ide at det var noget barnligt pjat med cremebollen eller fastelavnsbollen. Det er sådan set lidt ærgerligt at man lader sig vokse fra fastelavnsbollen. Det er et godt minde om barndommen og hvad fastelavn betød for en da man var barn, så jeg synes egentligt man skal give sig selv lov til at spise en Cremebolle når det er fastelavn.    

Minderne om Cremebollen, som der er mange der bærer rundt på, om den usunde, men glædesfremkaldende bolle, bliver tit glemt eller smidt væk. Selv om den har været en del af de fleste barndom, glemmer de den og vokser fra den. Jeg synes at det er synd at glemme en så dejlig tradition, som har givet mange glæder i barndommen. Så tag og spis en Cremebolle til fastelavn og genoplev nogle af dine mider.

//Epic//

Store kerner giver tunge boller

Grovboller er noget af det bedste og mest smagfulde som man kan få, som er sundt på samme tid. I mit hoved associerer jeg grovboller med min mor, ture med familien, sommerdage, sundhed og selvfølgelig pålæg som der er så dejligt at putte på nogle af de grovboller der smager allerbedst.

”Jeg har bagt boller i dag. Nogle rigtig dejlige grovboller med masser af kerner i!” det har min mor altid sagt og jeg giver hende ret. Jeg har altid elsket de der boller, der har masser af fuldkorn i. Dem som min mor altid bager i stedet for at bage dem, hvor der er sukker i, bager hun de sunde, kornede dimser, som vi kalder for grovboller. Den sprøde salat, med enten kylling og bacon eller en dejlig spegepølse med agurk. På den ene side er der grovbollerne, hvor de er dejlig sunde og hvor man kan putte en masse sunde, dejlig smagfulde ting i den. På den anden side er der de almindelige kedelige grovboller hvor der ikke er noget overhovedet i den udover de korn, der er bagt ind i den. De dufter! Jeg synes at de dufter af en frisk dag, hvor jeg er sammen med familien og vennerne, typisk i en forlystelsespark af en art.

Altid når min mor, far, nogle af vores venner og jeg er i en forlystelsespark, har vi evindelig og altid nogle grovboller med pålæg med. Vi har altid selv noget med, vi køber aldrig ting i forlystelsesparkerne. Det er almindeligt for os – Nogle af vores venner der er jævnaldrene med mig – at, være oppe i Svend Svingarm i bonbon-land nogle gange i træk, og derefter komme ned på den faste jord igen og spise vores himmelske grovboller til frokost. På dagen vi skal til Bonbon-land, er der tit meget stress lige inden vi skal af sted, men hver gang, når vi er kørt, er vi bare glade for at vi er på vej og at vi skal have en sjov dag. Vi plejer som regel at være i Bonbon-land om sommeren, på en varm sommerdag.

Sommerdage, specielt varme er skønne. Skønne, når man er ude i solen og har det sjovt. Fantastiske når man enten er med familien eller vennerne eller måske endda begge dele. Til alle de familiesammenkomster jeg har været til, har der været sund og nærende mad som alligevel er utrolig lækkert. Det er fordi at en af mine onkler er kok. Det er også ham vi som regel holder jul hos. Der for vi: and og flæskesteg hvert evig eneste år. Men som noget af det mest underlige nogensinde får vi faktisk grovboller til maden. Det er selvfølgelig noget man kan vælge fra, men det er dejligt at have dem. Så føler man sig ikke ligeså fed efter at have spist aftensmad juleaften. At tage til stranden med noget at spise er en god ting.

Grovboller er naturligvis sunde og de smager herligt. Sundhed og god mad plejer ikke normalt at gå hånd i hånd, men det gør de heldigves her! Normalt er sund mad, noget hvor der næsten intet fedt er i og hvor der er masser af salat blandet ind i. Grovboller har sædvanligvis kerner i, men nogle gange har de også rosiner, havregryn og andre forskellige slags råvarer. Helt personligt, så er jeg ikke så glad for de grovboller hvor der er rosiner i.

Grovboller er sunde og friske, der som regel smager godt. De vækker altid gode minder hos mig, og får mig til at tænke på min mor og på de sommerdage jeg har tilbragt sammen med hende og min far og mine/vores venner.
//Pier Jawten