fredag den 7. oktober 2011

Efterskole livet og LØGSUPPE!

Ja nu undrer du dig nok over hvad dælen jeg mener med det der løgsuppe, men det finder du ud af senere!
Hej! Ja dig der! Der måske læser dette blog indlæg. Og måske gør du ikke – også ville det virke meget mærkeligt at jeg skriver det her… Men det skal vi ikke bekymre vores små fine hoveder om lige nu. Nu skal du bare høre om mit utrolige spændende liv (Ironi kan være brugt i sidste sætning!) ((Og er det – helt sikkert!))
Jeg går på efterskole (SURPRISE!) i Høng (MERE SURPRISE) med mange mennesker (ENDNU MERE SURPRISE)) som kan spise mad og snakke (ENDNU END.. ej vi dropper det..)
Det er faktisk hyggeligt nok at gå på efterskole, selvom det også er meget svært. Det er faktisk utroligt hårdt en gang i mellem. JA nu bliver jeg helt sentimental. Puha.. Det kan vi slet ikke have… Men i hvert i fald så vil jeg fortælle lidt om det at gå på efterskole, på min egen meget underlige måde. Som du forhåbentligt vænner dig til, ellers er det bare ærgerligt for dig. HAHA skrælle skrælle gulerod og alt det der fis.
Jeg bor i et hus med, ja ved egentligt ikke hvor mange vi bor dernede.. Men der er ret hyggeligt. Jeg synes selv det er det bedste hus på hele HE. (Høng efterskole – en lille forkortelse da det er ALT for langt at skrive - smart smart) Det eneste irriterende ved det hus er at folk nogle gange larmer, som folk jo gør når der er mange mennesker sammen. Men det gør det ikke mindre irriterende når man prøver at sove lidt, fordi hvis jeg ikke får nok søvn så PUHA, så ville jeg nok undgå mig, for ikke at blive fortæret levende mens min gode dværge ven (som også er usynlig – JA har en usynlig dværg med mig altid) river alle dine lange kropsdele af. Ja, også begynder det at tordne og satan kommer op af et hul fra helvede og ler ’’ MU HA HA HA HA!!’’ mens han skyder ild ud af øjnene! Og så kommer gud og skyder lyn ned og tænder ild til alt, også går jorden under. Med alle de der -ti? Plager! Ok, overdriver måske en lille smule, men kun lidt. Meget lidt.
 Nå men, i hvert i fald! Så er det et fint lille hus jeg bor i. Vil ikke fortælle om mit værelse faktisk, det er bare et værelse.. NU skal i høre en lille smule om mig, ja vi skal jo lære hinanden at kende lidt ik’? Jo da, kom nu. Vær nu lidt åben, jeg er faktisk sød nok. Du får ikke at vide hvad jeg hedder, fordi det må jeg ikke for min mor! Du kunne være en børnelokker.. Lad os kalde mig… Ja ved det squ egentligt ikke. Find du selv på noget, jeg er ikke din tjener! Nå men, lad os være seriøse. (HA som om jeg kan det!) Jeg er en pige, som har en blog sammen med mit dansk hold. Det er vel fint nok, vil også godt selv have min egen blog. Så det er en god start det her, så kan jeg også lige se om det fungerer og sådan.
 For at være ærlig ved jeg faktisk ikke hvad jeg skal skrive om mig selv, må nemlig ikke afsløre hvem jeg er. De skal gætte det senere. Skægt skægt.
Har jeg overhovedet skrevet noget nyttigt? Nej vel? Det er lidt meningen, det er jo min første gang. Så skal lige finde ud af hvad jeg vil skrive om, hvis jeg laver en blog til så skal jeg nok skrive noget mere brugbart. Og sikkert mere spændende.
Har jeg mere unyttigt at skrive.. Hmm, nope!

Nu sidder du sikkert og tænker ’’ Jamen, du skrev jo intet om at gå på efterskole?!’’ Og det er godt observeret. Det gjorde jeg ikke, fordi jeg ikke ved hvad jeg skal fortælle om det. Så jeg valgte at være useriøs og underlig (som jeg advarede om tidligere)
Men det er også sådan jeg er, jeg er meget underlig.
NÅ JA, du undrer dig sikkert stadig om hvorfor jeg skrev løgsuppe. Det lovede jeg at fortælle dig.
 

Tja, jeg løj.


xoxo Dværgen :-P

//Dværgen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar