fredag den 7. oktober 2011

Med et smil på læben:)


Det er i dag 1 måned og 16 dage siden jeg startede på efterskole. På den tid har jeg fået flere venner, end jeg har fået i løbet af de 9 år jeg har gået i almindelig folkeskole. Når man befinder sig så langt ude på landet er man ret så isoleret fra det virkelige samfund. Jeg har ingen idé om, hvad der sker i Verden omkring os. Det er som om, at skolen er det her minisamfund, som ikke har brug for kontakt med omverdenen.
Dagene går hurtigt. Når man har timer fra 8 til 16 stort set hver dag, har man ikke meget tid til sig selv, hvis man også skal nå at være sammen med resten af eleverne.

Hvis vi tager en gennemsnitsdag:

6.45. Slukke sit irriterende vækkeur og tage løbetøj på.
7.00. Morgenløbetur
7.15. Gøre sig klar til at tage i skole
8.00. Morgensamling
8.20. Timer…grrr…..
10.00. Pause. Yay! Hvad er der til forfriskning!?
10.30. Timer igen…mere grrr…..
12.10. Mad!!!!!!! Uhhh.. er der post til mig?
13.00 God dammit! Timer igen.
14.30. Forfriskning. Please. Sig det er noget godt.
15.00. What a surprise. Timer igen.
16.00/17.00. Endelig fri! Hmm... Hvad skal jeg lave? Hvor er alle mennesker henne?
17.30. Rengøring. Hvorfor!? Hvorfor lige mig!?
18.00. Mad igen. Niiiice.
18.45. Lektie-/stilletime. Jeg tror ikke jeg ville få lavet mine lektier, hvis ikke vi havde den time.
19.30. Endelig har vi 100% fri. Måske skulle man være med til aftenaktivitet?
21.00. Forfriskning igen. Hvis man er heldig får vi koldskål. Hvis man er uheldig får vi tørt, kedeligt brød.
22.15. Skal vi være på værelset
22.45. Slukket lys. Nu vil jeg fandeme også sove!

NB: Så slemme er timerne ikke. Det er bare lidt sjovere at have fri end at have timer. Medmindre det er valgfag. Så er det ret sjovt.
Tirsdag er ”Killer-dagen”. Boglige timer fra 8 til 16. INGEN linjefag og INGEN valgfag. Så er det virkelig meget ”grrrr……”

Som du kan se, er det en ret crowded dag. Når man endelig skal til at sove, går man ud som et lys. Selvom jeg var den sidste, der ankom til værelset på indflytningsdagen, og derfor ikke havde chancen for at vælge seng, har jeg altså den bedste seng. Det eneste problem er, at den stort set altid er optaget af andre. Har endda oplevet at være nødt til at tage en lur i min roomies seng, fordi der var nogen, som sov i min egen.

På vores værelse er det mig, der roder.  Jeg tror, hvis man skulle sætte min roomie og jegs rod i forhold, er det nok noget i stil med 1:8. Jeg plejer at sige: ”Det er ikke rod. Jeg vælger bare at placere tingene alternativt”. Og som dansklærerne siger, har man altid ret, så længe man kan argumentere for det.

Hvis der er noget jeg virkelig undrer mig over, er det folk slik- og brevmani. Hvis vi tager den førstnævnte først (naaarj hvor klogt sagt): Det er som om folk er på lejrskoletur 24/7. Den trang som man har til at købe slik, når man er på lejrskoletur, er der mange, som har hver dag. Vi har været her i over en måned og jeg tror ikke der går en dag uden, at mindst ti elever skal ned i Superbest eller hos Khalid (Høngs slikpusher) for at købe slik.  Høng efterskole butikkernes levebrød. Hvis du nogensinde kommer til Høng, så smut lige forbi Superbest og tjek slikafdelingen. Den er kolossal stor. Der ligger stabler af chokolade på hylderne og det bugner med slikposer. Selvom hvis man ikke kommer der så ofte, ved man med sikkerhed, hvad der er på tilbud. Bare kig i en tilfældig skraldespand og se hvor mange identiske slikemballager der ligger. Sidste gang var det grovchips til 10 kr. posen, og gangen før det, var det Prince chokoladekiks til 5 kr. pakken. Man bliver jo miljøskadet af at være her!
Nu kommer vi til mani nr. 2. Brevmanien. Hver dag ved middag er der post. Folk er vildt besatte af at breve og pakker. Det er de samme mennesker, som får post hver dag, så man gider næsten ikke høre efter (Det er OVERHOVEDET IKKE hentydning til at jeg ALDRIG får post og virkelig gerne ville have at folk sendte mig et eller andet. Bare et lille brev måske? Please?). Jeg sidder ved bord med en, som får post næsten hver dag. Hvis ikke han får post en enkelt dag, er det Verdens undergang. Det må godt nok være hårdt at være ham:P

Livet på efterskolen er noget specielt. Man skal være forberedt på, at man aldrig kan forudse, hvad der vil ske. Hver evig eneste dag er noget specielt og man skal huske at nyde det. Man er nødt til at have en positiv indstilling til alt hvad man får præsenteret. Også selvom det indebærer at skulle ud at løbe klokken 7 om morgenen i kulde og regnvejr.  Jeg kunne ikke forestille mig et bedre sted at gå på skole end her. Eleverne og lærerne er fantastiske. Man lærer vildt meget i timerne, hygger vildt meget i hverdagen og hygger endnu mere i weekenderne. Uhhh!!! Det er weekend om 5½ time! Yay!<3 Jeg vil anbefale efterskole til alle, som har lyst til at være sammen med andre mennesker non-stop og have det vildt sjovt konstant. Dvs. alle, som har et liv burde vælge efterskole. En vigtig ting man bør huske er: Det handler ikke om, hvilke fag man har. Det handler om, hvilke mennesker man har omkring sig og hvad man gør ud af det.  

//Noomi

Ingen kommentarer:

Send en kommentar