The Life At HE

Kære læsere, jeg skal skrive et indlæg til vores nye blog, så det vil jeg gøre.

NB! Da jeg ikke må bruge de rigtige navne på de mennesker jeg nævner i mit indlæg, har jeg givet dem dyrenavne.

Der er en masse rygter her, om en masse der er sket af uhyggelige, eller ubehagelige ting. Det er noget folk har fået at vide af lærerne, som de så fortæller videre. Der er nogen der siger, at der var en der døde her. En der blev kørt over ude på hovedvejen. Men der er jo ingen der ved det med sikkerhed. Der går også rygter om at der er en pige der havde hængt sig selv på P-gangen. Men er det noget lærerne finder på, eller er det sandt? True or false, I don’t know.

En dag hvor jeg vågnede, midt om natten, tror klokken var omkring de 5 eller noget lignende. Der stod en skikkelse og stirrede på mig. Først troede jeg det var min roomie kaldet Tiger, men da jeg kiggede over på den seng hvor hun plejede at ligge, så jeg at hun var der. Jeg kiggede tilbage på skikkelsen, der nu så ud til at have nærmet sig. Jeg ville skrige, jeg ville bare ikke vække Tiger, men ren refleks fik min krop mig til at skrige, troede jeg. Men hov, jeg kunne mærke, at jeg prøvede at skrige, men at der ingen lyd kom ud af min mund. Skikkelsen kom tættere og tættere på. Jeg prøvede at fokusere på ansigtet, for at finde ud af hvem det var, men jeg kunne ikke se det. Det var som om personen ikke havde et ansigt. Det var virkelig ikke rart. Jeg havde lyst til at tude. Men det ville min krop heller ikke. Mest af alt håbede jeg på, at det var en drøm, ikke fordi jeg godt kan lide mareridt, men fordi så ville det være knap så ubehageligt. Tror jeg da i hvert fald. Men det var ikke et mareridt. Jeg huskede, at folk altid siger: ”niv dig selv i armen, så vil du vågne hvis det er et mareridt” det fik mig dog bare til at tænke på en film kaldet Freddie vs. Jason, som vi så i filmlokalet her på efterskolen, hvor det de ”drømte” også skete in the real world. Hvad skulle jeg gøre? Skulle jeg vække Tiger? Jeg vidste det virkelig ikke, jeg var helt blank. Jeg rejste mig op, for at løbe ud af døren. Men hvad nu? Hvad sker der? Skikkelsen var ikke foran mig som den var lige for kort tid siden. Var den væk? Jeg lukkede øjnene helt langsomt. Jeg tænkte, at personen vel var bag mig når nu den ikke var foran mig, men turde jeg vende mig om, eller skulle jeg bare gå ud af døren og løbe? Jeg ville have hjælp, men af hvem skulle jeg få det? jeg besluttede mig for at kigge tilbage, pludselig går døren op. Jeg var sikker på at det nu ville være den ubehagelige skikkelse der kom ind. Men det var det ikke. Ind kom 2 piger. Hamster og Hund. ”Vi kunne høre dig skrige, hvad skete der?” spurgte de. Jeg svarede: ”Der var en uhyggelig skikkelse herinde, hvordan kunne i dog høre mig skrige? Jeg prøvede at holde det inde, og der kom ingen lyd ud jo?”. De svarede begge, at de kunne høre mig tydeligt, at det var som noget der skar ind i øret på dem. Jeg forstod det ikke. Virkelig ikke.

Kort efter kommer Kanin og Søstjerne brasende ind af døren også. Havde de også hørt det, tænkte jeg? ”Du skreg, hvad er der sket?” spurgte de i kor. Jeg fortalte, at  jeg havde set en sort skikkelse uden ansigt og at jeg havde prøvet at skrige, men at jeg ikke kunne, at der ikke kom noget lyd ud. Så jeg forstod ikke at de havde hørt det. Jeg gik ind på værelset igen, og de andre gik. Jeg lagde mig i min seng igen. Jeg ville sove, men ligeså snart jeg lagde mig under den varme dyne igen, blev jeg bange. Jeg så skikkelsen igen. Jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det var Tiger, men da jeg igen kiggede over på hendes seng var hun der. Eller var hun? Dynen var fyldig så det lignede virkelig, at der var én i sengen. Jeg tænkte: ”Skal jeg prøve forsigtigt at løfte dynen og tjekke om hun er der? Skikkelsen var nu kommet tættere på. Jeg besluttede mig! Jeg løftede dynen, og der var en der. Men var det Tiger? Det var mørkt, så det var svært at vurdere. Jeg lagde dynen, som den var før, og lagde mig over i min egen seng. Jeg måtte ignorere det, fordi der var 4 timer til at jeg skulle op. Jeg lagde mig til at sove, og sov til næste dag. Hvad der skete der finder i måske ud af senere… 


//Bubbergirl