En kransekage er uendelig! I hvert fald den typiske kransekage, der indeholder et vist antal ringe, hvor den nederste er størst, og den øverste er mindst. Det er som en vidunderlig drøm, der aldrig slutter. Men hvordan laver man den? Tager det lang tid? Hvordan bliver resultatet? Jeg ved, at duften og smagen af en nybagt kransekage er bare lækker! Men hvorfor smager den så godt? En kransekage er altid med til de lykkelige stunder såsom et bryllup eller en fødselsdag, men hvorfor dog?
Kransekager er med til at skabe lykkelige stunder! Hver gang jeg har set en kransekage, så har den været med til et eller andet godt. Jeg har både set kransekager til bryllupper, fødselsdage, konfirmationer, hos bageren, ja endda til en julefrokost! Jeg har ikke været med til det selv, men jeg ved, at det er meget normalt at spise kransekage til nytår også. Grunden til det er, at kransekage er en kage, der bare passer til alt! Den er især god, når man skal hylde et eller andet. Jeg synes, at en kransekage kan skabe lykke, fordi man bliver så glad, når man spiser den, det bliver jeg i hvert fald. Den kraftige smag af marcipan blandet med lidt glasur er perfekt, og gør mig altid så glad. Duften af en friskbagt kransekage er også skøn! Den er sød og lokkende. Det er ligesom, når man går ind til en bager. Duften af kager, boller, brød og jeg ved ikke hvad.
Skal man have fat på en kransekage, så køber man den som regel hos en bager. Det er den letteste og hurtigste løsning. Man kan også vælge, at lave en selv. Der er mange der tror, at det er besværligt og tager lang tid at lave, men sådan er det ikke nødvendigvis! Der er selvfølgelig mange opskrifter på kransekager, men der er en som jeg rigtig godt kan lide. Man skal bruge:
- 500 g ODENSE Bagemarcipan
- 250 g sukker
- 110 g æggehvider (ca. 3-4 stk. str. M)
- Evt. ODENSE Mørk Overtræk
- Evt. Flormelis til glasur
- Sprøjtepose med trekanttyl
Først skal man røre sukkeret og æggehviderne sammen, hvorefter det er en god ide at lade det trække i 30 – 60 min. så at sukkeret kan opløses. Efter det skal man blande sukker og æg godt sammen med marcipanen. Så skal man putte det i en sprøjtepose med trekanttyl, for så at sprøjte det ud i stænger på en bageplade. Så skal de ind i ovnen, hvor de skal bages ved omkring 220 grader til de bliver gyldent brune. Hvis man vil, kan man godt smelte overtrækket og dyppe enderne ned i, og efter kan man pynte med glasur og andet.
Den opskrift har jeg tit brugt, når jeg har lave kransekage, enten med veninderne eller med min mor.
Den opskrift har jeg tit brugt, når jeg har lave kransekage, enten med veninderne eller med min mor.
Jeg kan huske dengang, jeg gik i folkeskolen, da plejede min mor altid, at give mig nogle små kransekager med i min madpakke på min fødselsdag. Det elskede jeg, og nogle gange fik jeg også kransekage når jeg holdt min fødselsdag. Min mor gad dog ikke købe en stor flot kransekage, så hun købte hellere flere små hos en bager, et par bakker med små kransekager i i en butik, eller bagte hun dem selv. Jeg var glad uanset hvad, bare der var kransekage. En kransekage er dog ikke den, der gør hele fødselsdagen god. Det bedste ved ens fødselsdag er, at man er sammen med alle sine venner på en gang og bare har det sjovt. Kransekagen er dog altid et lille plus på det hele.
Det er den dejlige smag af kransekagen, der gør en i godt humør. Når man tager en bid rammer man først den sprøde glasur efterfulgt af den lidt hårde yderside, hvorefter man når ind til den bløde og lækre marcipan. Jeg synes, at blandingen af disse tre ting skaber en meget god struktur og kombination. Kransekagen er god til næsten alle festligheder, og man kan drikke næsten alt til, måske ikke sodavand. Champagne og kransekage er en perfekt blanding! De går hånd i hånd!
Jeg kan konkludere, at kransekage er en hyldest kage. Den er perfekt til fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og nytår. En kransekage kan gøre en i godt humør, måske ikke når man er nede i den sorteste kælder, men den hjælper lidt på næsten alt! Kransekagen er meget let at lave og tager ikke så lang tid igen. Resultatet er vidunderligt! En kransekage er bedst når den er nybagt!
Quist.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar