Donuts. Donuts. Donuts. De kom snigende fra Amerika og indtog en plads på det danske kagebord. Eller rettere sagt, de indtog en plads bag montren i ”Seven-Eleven” hvorefter folk begyndte at se øjnene op for en fuldstændig misforstået idé til en kage. Politibetjentene i USA spiser dem konstant, så hvorfor skal vi ikke også spise dem? Fordi de er ulækre og ikke hører til i det danske samfund!
I starten var donuten bare noget man grinede af, blive grov ædt af Homer Simpson fra den amerikanske tv-serie ”the Simspsons”. Selvom jeg vidste, hvad en donut var, var det ikke noget som jeg betragtede som en del af det danske kagebord. Desværre, skete der en ændring. Donuten kom til Danmark. Første gang jeg så en donut i en dansk forretning var i en ”Seven-Eleven”-kiosk på min lokale tankstation. Den lå der bag glasmontren med sine iøjefaldende farver og krymmel. Selvfølgelig var det i ”Seven-Eleven” jeg så den. De har jo altid været først fremme når endnu en ny madvane skal importeres til Danmark fra USA. Donuten er jo bare USA's svar til krydderbollen? Det er vel bare endnu en amerikanisering til det danske samfund. Efter min mening langt fra den bedste. En skræmmende tanke har slået mig flere gange. Er Danmark ved at blive invaderet af USA’s uvaner? Det er skræmmende at en kage med så lidt kærlighed og bagtanke kan ende på det danske kagebord. Danmarks ihærdige stræben efter at blive amerikaniseret er måske denne gang gået for vidt. Samtidig tænker jeg, hvorfor blev donuten overhovedet så populær?
Så langt tilbage jeg kan huske, har politibetjenten altid spillet en vigtig rolle i amerikanske film. Enten var han den ”bad-ass” type som havde styr på tingene, og spiste donuts til kaffen, eller også var han den knapt så ”bad-ass” type, der bare spiste donuts dagen lang og drev den af i sin bil. Det er da let forståeligt, hvorfor jeg, og så mange andre, associerer til politibetjente, når jeg/de hører ordet donut. For at være ærlig ville jeg ikke blive overrasket, hvis alle amerikanske politibetjente spiste donuts. Hører det ikke bare med? Da jeg var lille syntes jeg nok amerikanske politibetjente var lidt sejere end jeg gør i dag. Deres uddannelse tager omkring tre måneder! Tre måneder med krav om fysik og lektielæsning. Derefter er der ingen krav til videreuddannelse eller fysisk aktivitet. Det er let overkommeligt. Det er måske derfor så mange politibetjente spiser donuts. De har fundet deres niche, hvor man tjener penge samtidig med, at man kan æde donuts og have autoritet. Som forbryder ville jeg umiddelbart ikke finde en overvægtig, utrænet politibetjent, der kommer løbende med svedet silende ned af sig pga. mangel på god kondi, særlig skrækindjagende. Med det sagt er der sikkert også mange politibetjente, som tager deres arbejde seriøst, men samtidig går donuts og amerikanske politibetjente bare så godt hånd i hånd, at man ikke kan lade være med at forbinde dem med hinanden. Hundredetusindekronespørgsmålet er så bare, hvorfor lige donuts?
Første gang jeg tog en bid af en donut, var det ikke en overvældende smagsoplevelse. En fedtet, overdrevet svampet, glasurovertrukket klump, som skulle anses for værende en kage Men kan en donut overhovedet anses for værende en kage? Det er vel bare en bolle stegt i fedt, drysset med sukker for til sidst at blive overtrukket med tons af farverig glasur? Tænk lige over, hvor stor ligheden mellem en krydderbolle tilsat friture, sukker og glasur, og en donut er. Donuten var sikkert oprindeligt det mislykkede forsøg på at lave noget ulækkert og præfabrikeret om til en dejlig smagsoplevelse ved at tilsætte olie og sukker. Når jeg spiser en kage skal det føles som om kombinationen af gode, smagfulde ingredienser eksploderer i en smagsoplevelse, som går op i en højere enhed. Et vigtigt citat, som jeg har hørt mange gange, men aldrig fundet ud af, hvem det kommer fra er: ”Kager skal bages med kærlighed”. Personen der sagde dette havde ret. En kage skal have en oplevelse bundet til sig. Når jeg tænker danskhed, tænker jeg hygge, og når jeg tænker hygge, tænker jeg mad, kaffe og kage. Sidstnævnte er noget man skal værne om. Det danske kagebord. Hvis man kigger hen over det, er der ikke plads til donuten. Den passer simpelthen bare ikke ind. Donuten bør simpelthen ikke have en plads på det danske kagebord.
Man kan sige meget om donuts, men hvis man skal drage en konklusion, vil det nok være noget i stil med, at det egentlig ikke rigtigt kan betegnes for en kage, men måske bare et spild af kalorier. Hvis jeg absolut skulle spilde kalorier, ville jeg da langt hellere vælge en god flødekage frem for en friturebolle. Måske er donuten et forsøg på at fortælle os, at alt, som kommer fra USA ikke nødvendigvis er godt. At politibetjentene spiser dem ændrer ikke på det faktum, at donuts simpelthen smager dårligt. Donuten burde aldrig have været kommet til Danmark, for den passer overhovedet ikke ind.
//Noomi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar