Jeg føler mig egentlig lidt pinlig ved at sige det, men hvad er en hindbærsnitte egentlig?
Jeg har aldrig smagt en hindbærsnitte, men jeg er fast besluttet på at finde ud af. Jeg læste engang et essay om hindbærsnitter, de blev beskrevet som noget, der var ” som sendt fra himlen”.
Hvad forbinder jeg egentlig en hindbærsnitte med? Hvad er den for mig?
Jeg har aldrig smagt en hindbærsnitte, men jeg er fast besluttet på at finde ud af. Jeg læste engang et essay om hindbærsnitter, de blev beskrevet som noget, der var ” som sendt fra himlen”.
Hvad forbinder jeg egentlig en hindbærsnitte med? Hvad er den for mig?
For mig er en hindbærsnitte en tør kiks med syltetøj (i hvert fald dem fra Kvickly) de findes i mange former, der er trekanter, firkanter, parallelogrammer eller rektangler og sikkert også mange andre mærkelige former. Fra min bager i Frederiksværk formår de dog at få alt til at se godt ud selv en hindbærsnitte. Mange fortæller mig, at det er en fejl i opvæksten aldrig at have smagt en hindbærsnitte. Det er det vel egentlig også? Min familie og jeg har aldrig rigtig dyrket den gamle jyske tradition med kaffe og en god kage fra bageren. Jeg tror, traditionen er noget, der hører sig fortiden til, vi har efterhånden ikke tid til at komme over til naboen med kage fra bageren, hvis de så bare serverer kaffe. Når jeg tænker på hindbærsnitter, forestiller jeg mig egentlig en jysk familie som sidder rundt om spisebordet med kaffe. De snakker om alt mellem himmel og jord med deres meget jyske dialekt. Når jeg tænker på kager generelt, tænker jeg på Jylland, jeg ved ikke hvorfor? De har ikke så travlt som os på Sjælland, de tager livet stille og roligt, og de giver sig altid tid til en lille kop kaffe og en hindbærsnitte med naboen. Jeg læste engang et essay af Søren Ryge, manden med piben, han havde skrevet om hans forhold til hindbærsnitter.
Han sagde om dem ” når de er bedst, er jeg vild med dem. Når de er dårlige, spiser jeg dem alligevel”. Han må virkelig være vild med hindbærsnitter, hvis han spiser selv de tørre kiks fra Kvickly. Pibemanden anbefalede også, hvor hindbærsnitterne var bedst, han nævnte Åbyhøj, hvis bager laver alle kager over gennemsnittet. Han har også lavet sig et så kaldt ”bager-hindbærsnitte-danmarkskort”, hvor han har skrevet ned hvilke byer, der er gode til at fremstille hindbærsnitter. Han skriver også om sine dårlige oplevelser med hindbærsnitter,”jeg har også oplevet en bager, der havde hældt kulørt, afskyeligt krymmel på glasuren, hvilket er en hån mod den ellers gode hindbærsnitte.” Han har vel egentlig ret? Vi mennesker har en tendens til altid at putte krymmel på noget, der ellers er perfekt og derved ødelægge det. Vi burde lade vær med at ødelægge hindbærsnittens eller så fantastiske hvide glasur med farvet krymmel. I hans essay fortæller han også meget om, hvad han forbinder med hindbærsnitter, han fortæller om sin sønderjyske opvækst, hvor de fik kage i hvert fald en gang om uden. Så måske havde jeg ret i det med kaffe, kage og Jylland?
Når jeg er hjemme ved min far i Esbjerg, og vi inviterer venner på kaffe, har de næsten altid kage med så der må være noget med jyder og kager. De må have et forhold til hinanden, som vi beboere fra djævleøen ikke kender til. Vi burde vel egentlig prøve at få nogle flere kagetraditioner, den eneste jeg sådan dyrker, det er den uundværlige lagkage, som altid er der til hver eneste fødselsdag.
Han sagde om dem ” når de er bedst, er jeg vild med dem. Når de er dårlige, spiser jeg dem alligevel”. Han må virkelig være vild med hindbærsnitter, hvis han spiser selv de tørre kiks fra Kvickly. Pibemanden anbefalede også, hvor hindbærsnitterne var bedst, han nævnte Åbyhøj, hvis bager laver alle kager over gennemsnittet. Han har også lavet sig et så kaldt ”bager-hindbærsnitte-danmarkskort”, hvor han har skrevet ned hvilke byer, der er gode til at fremstille hindbærsnitter. Han skriver også om sine dårlige oplevelser med hindbærsnitter,”jeg har også oplevet en bager, der havde hældt kulørt, afskyeligt krymmel på glasuren, hvilket er en hån mod den ellers gode hindbærsnitte.” Han har vel egentlig ret? Vi mennesker har en tendens til altid at putte krymmel på noget, der ellers er perfekt og derved ødelægge det. Vi burde lade vær med at ødelægge hindbærsnittens eller så fantastiske hvide glasur med farvet krymmel. I hans essay fortæller han også meget om, hvad han forbinder med hindbærsnitter, han fortæller om sin sønderjyske opvækst, hvor de fik kage i hvert fald en gang om uden. Så måske havde jeg ret i det med kaffe, kage og Jylland?
Når jeg er hjemme ved min far i Esbjerg, og vi inviterer venner på kaffe, har de næsten altid kage med så der må være noget med jyder og kager. De må have et forhold til hinanden, som vi beboere fra djævleøen ikke kender til. Vi burde vel egentlig prøve at få nogle flere kagetraditioner, den eneste jeg sådan dyrker, det er den uundværlige lagkage, som altid er der til hver eneste fødselsdag.
Jeg husker alle de børnefødselsdage, jeg har været til, hvor kagerne har været proppet med krymmel og, hvad vi børn nu kunne find at putte på. Den bedste kage var altid den med mest sukker.
Jeg fortæller altid mig selv, at jeg ikke vil, eller skal spise et stykke, fordi man altid har sådan en bombet fornemmelse bagefter. Men af en eller anden grund ender jeg alligevel altid med en paptallerken, en plastikske i hånden, og et overdådigt stykke lagkage proppet med glimmer, krymmel og hvad, der nu ellers kommer på. Det er nærmest ubegrænset, hvad der kan kommes på lagkager nu til dags. Lagkagen er for mig et tegn på Danmark, den søde kagebund med syltetøj og creme, hvis man er heldig.
Jeg kunne egentlig godt forestille mig, at smagen af den traditionelle lagkage og smagen af hindbærsnitter næsten ville være identisk? Det kan jeg jo faktisk ikke udtale mig om, da jeg ikke har smagt de berømte hindbærsnitter fra bageren.
Jeg tror, jeg vil købe mig en hindbærsnitte engang i den nærmeste fremtid, bare for at smage
”a taste of heaven” som mange beskriver det som. Jeg vil måske ikke tage helt til Åbyhøj, men hvis jeg en dag kommer forbi, vil jeg da helt sikkert lige stikke hovedet en af bagerdøren og købe mig en snitte med syltetøj og hvid glasur.
// Ginger //
Jeg fortæller altid mig selv, at jeg ikke vil, eller skal spise et stykke, fordi man altid har sådan en bombet fornemmelse bagefter. Men af en eller anden grund ender jeg alligevel altid med en paptallerken, en plastikske i hånden, og et overdådigt stykke lagkage proppet med glimmer, krymmel og hvad, der nu ellers kommer på. Det er nærmest ubegrænset, hvad der kan kommes på lagkager nu til dags. Lagkagen er for mig et tegn på Danmark, den søde kagebund med syltetøj og creme, hvis man er heldig.
Jeg kunne egentlig godt forestille mig, at smagen af den traditionelle lagkage og smagen af hindbærsnitter næsten ville være identisk? Det kan jeg jo faktisk ikke udtale mig om, da jeg ikke har smagt de berømte hindbærsnitter fra bageren.
Jeg tror, jeg vil købe mig en hindbærsnitte engang i den nærmeste fremtid, bare for at smage
”a taste of heaven” som mange beskriver det som. Jeg vil måske ikke tage helt til Åbyhøj, men hvis jeg en dag kommer forbi, vil jeg da helt sikkert lige stikke hovedet en af bagerdøren og købe mig en snitte med syltetøj og hvid glasur.
// Ginger //
Ingen kommentarer:
Send en kommentar