.. i form af en cookie. Cookien er der ikke mange der ved noget om. Hverken hvilken farve den skal have for at være god, hvordan chokoladestykkerne skal være eller hvor den stammer fra!
Noget som nok overrasker de fleste er, at cookien ikke er en ny ”opfindelse”. Faktisk har den eksisteret i mange hundrede år. Cookie-lignende hårde vafler har faktisk eksisteret så længe at bagning er dokumenteret. Oprindeligt var cookien en test for ovnen, hvor bageren ville tage et stykke af en kage og sætte den i ovnen for at afprøve temperaturen. Med oprindelse i det gamle Persien, spredte de sig som en løbeild gennem Europa. Ved det 14. århundrede, var de almindelige i alle niveauer i samfundet, i hele Europa, fra det kongelige køkken til gadesælgere. Overraskende for en som mig, der troede at det var et temmelig nyt påfund, som kom fra USA eller Storbritannien. Hver gang jeg hører ordet cookie, tænker jeg nemlig på USA. På chocolate chip cookie så store som en hånd, perfekt gyldenbrune som efter en ferie nede i solen og i varmen.
At være nede i varmen og solen, minder lidt som at være i en stor ovn. Man lægger på en solstol hele dagen lang, smurt ind i solcreme eller sololie og suger solen og varmen til sig. Hvem der bare kunne få den perfekte, gyldenbrune kulør. Jeg kan ikke blive brun, uanset hvor mange timer jeg end lægger og steger i solen. Uanset faktoren i min solcreme forbliver jeg bleg som en fiskemave. I stedet må jeg misunde alle de andre, som lader til nemt at kunne opnå en gyldenbrun hud. Men i mit stille sind stadig være glad for, at jeg er lysere. For selvom det er sundt med lidt sol, vil jeg nødig ende med at blive sort som kul. Eller for den sags skyld have samme farve som mørk chokolade.
Selv foretrækker jeg lys chokolade. Uanset hvor mange gange jeg læser, at det er usundt, og hvor mange gange jeg får hovedpine af det, så elsker jeg det! Da jeg var barn fik vi det til lys pålægschokolade om morgenen, tog et ekstra stykke når mor ikke kiggede. Smagen af det kan jeg stadig huske. Efterhånden er jeg dog konverteret til mørk chokolade. Dog ikke over 70 %. Alene tanken om det, giver mig lyst til at drikke mælk eller vand i spandevis. Smagen er så bitter og tør, at man skære ansigter. Men i kage eller andet bagværk smager det formidabelt!
Cookies burde, ifølge mig, behandles med stor respekt af bageren. De er et lille stykke af himlen. Eller hvad jeg forestiller mig kunne være det. De skal have den der perfekte solbrune, gyldne farve som havde den været en selv ved en af strandene ved Middelhavet. De skal være store, præcis som i USA – bigger is better! Og chokolade stykkerne i skal være mørke. Hverken for mørke eller for lyse, men lige tilpas. Sådan opnås den perfekte cookie.
//flotfyr32
Ingen kommentarer:
Send en kommentar